Publiceret: 2022-02-25 Læsetid: 5 min

Derfor skyder vindmøllerne i vejret

Download artiklen som pdf

I dag bygges der vindmøller med vinger, der er længere, end man engang troede, at tårnet kunne være højt. Effekten øges, og vindenergien er derfor blevet mere interessant end tidligere.

I 2018 blev den første vindmølle indviet på Vattenfalls test- og udviklingscenter European Offshore Wind Deployment Centre (EOWDC) i Aberdeen Bay i det nordøstlige Skotland. Tophøjden er 191 meter, og hver vinge er 80 meter lang. De 11 Vestas-vindmøller i vindmølleparken har en samlet effekt på 93,2 MW – svarende til omkring 70 % af Aberdeen og dens 200.000 indbyggeres elforbrug.

Der bliver udviklet nye materialer og tekniske løsninger, som gør det muligt at bygge længere vinger

Vindmøllerne ved EOWDC er i øjeblikket de kraftigste inden for kommerciel vindenergiproduktion. "Men det er en generel tendens, at vindmøllerne bliver større og mere effektive," fortæller Åsa Elmqvist, som er ekspert i vindenergi hos svenske Energiforsk, der gennemfører forskning og udvikling, koordinerer forskningsprogrammer og tilbyder specialistserviceydelser inden for energiområdet.

"Der er flere ting, der spiller sammen. Dels bliver der udviklet nye materialer og tekniske løsninger, som gør det muligt både at bygge og transportere længere vinger. Og dels er der generelt kraftigere og mere jævn vind højere oppe, især på land, hvor det uregelmæssige landskab forstyrrer vinden. Forskerne er holdt op med at spekulere over, om der er en grænse for, hvor store vindmøllerne kan blive."

Adskilte vinger ved transport

En milepæl var udviklingen af den teknik, der nu gør det muligt at bygge vingerne i sektioner og montere dem ude på siten.

"Det reducerer de begrænsninger, der tidligere var nødvendige, fordi man skulle tage hensyn til mulighederne for at transportere vingerne," forklarer Åsa Elmqvist. 

Forudsætningerne for, hvor højt man kan bygge, afhænger ikke kun af teknologien. Omgivelserne spiller også ind.

I kulturhistoriske miljøer kan der nogle gange også være grund til at begrænse højden

"Tæt på boliger kan det være lydspredningen, der afgør, hvor stor en vindmølle, man kan opføre. I kulturhistoriske miljøer kan der nogle gange også være grund til at begrænse højden, fordi man ikke ønsker, at vindmøllerne skal dominere landskabsbilledet," påpeger Åsa Elmqvist.

Fordelen ved store vindmøller er, at der kan produceres langt mere elenergi pr. vindmølle. Ulempen er, at de kan ses på længere afstand. På den anden side behøver der ikke at være så mange, hvis hver enkelt vindmølle er mere effektiv. "I naboundersøgelser har man konstateret, at de fleste mennesker foretrækker færre og større vindmøller frem for mange mindre for at opnå en bestemt elproduktion," fortæller Åsa Elmqvist.

Størst er ikke altid bedst

Accepten er højere i områder, der allerede er påvirket af menneskelig aktivitet. Et eksempel er de forholdsvis artsfattige produktionsskove, som Sverige har mange af. Fordi man nu kan opføre høje vindmøller, hvor vingerne er over trækronerne, forstyrres dyrelivet i betydeligt mindre grad.

"Størst er ikke altid bedst," siger Åsa Elmqvist.

"Jeg synes, at det er mere interessant at drøfte, hvor den økonomisk optimale størrelse vil ligge i fremtiden."

Vi kan allerede nu se, hvordan andre ting også bliver vigtige, som for eksempel frekvens og muligheden for op- og nedregulering

I dag tager definitionen af en vindmølles omkostningseffektivitet primært udgangspunkt i, hvor mange kilowatt-timer, der produceres pr. investeret krone. Derfor er man hovedsageligt interesseret i at maksimere produktionen over længere tid.

"Vi kan allerede nu se, hvordan andre ting også bliver vigtige, som for eksempel frekvens og muligheden for op- og nedregulering. I og med at energimarkedet ændrer sig, er det funktioner, som bliver vigtigere. Vindenergi kommer til at skulle hjælpe med systemserviceydelser. Så fremover kan det være, at man også skal optimere efter op- og nedregulering."

Hvor langt ude i fremtiden ligger det her?

"Det er allerede en realitet. I Sverige arbejder Svenska kraftnät for fuld kraft med at tilpasse markederne for systemserviceydelser til en fremtid med en meget højere andel af vejrafhængig elproduktion, end vi har i dag. Et vigtigt udgangspunkt her er, at vindenergi skal kunne bidrage til systemstabiliteten i større udstrækning, og så er der brug for incitamenter, som gør, at vindenergiejerne virkelig anvender de tekniske muligheder, der findes, eksempelvis frekvensregulering."

Download artiklen som PDF

Vil du gemme artiklen eller udskrive den? Download artiklen via knappen nedenfor, så sendes den direkte til dig via e-mail.