Udgivet: 2024-09-23 Opdateret: 2026-02-13 kl. 07:59
Flagermus er ikke kun aktive på land. Flere arter bevæger sig også ud over åbent hav for at finde føde. I takt med udbygningen af offshore-vindkraft opstår der derfor nye udfordringer i arbejdet med at beskytte flagermus mod kollisioner med vindmøller. Et omfattende forskningsprojekt har nu til formål at skabe bedre viden om flagermusenes adfærd til havs og deres interaktion med vindkraftværker.
De fleste forbinder flagermus med landbaserede kolonier, hvor de både opholder sig og jager. Mindre kendt er det, at visse arter flyver lange distancer over havet. Mens der findes omfattende forskning i flagermus på land og deres risiko for kollisioner med vindmøller, er viden om deres adfærd til havs fortsat begrænset.
For at udfylde denne videnkløft blev Kattegat West Baltic Bats Project igangsat i 2022. Projektet undersøger flagermus i området fra Skagen til Christiansø i Østersøen og har til formål at skabe et mere samlet billede af flagermusenes forekomst og bevægelsesmønstre til havs.
> THE EDIT: Abonner og få indsigt i rejsen mod fossilfrihed og klimaudfordringerne i vores tid.
Projektet skal indsamle data, der giver overblik over flagermuspopulationer i marine områder. Initiativet opstod, da Vattenfall blev kontaktet af konsulenter, som udførte flagermusundersøgelser for Energistyrelsen og Energinet, samtidig med at Vattenfall arbejdede med lignende projekter i Sverige.
Ifølge Bjarke Laubek, miljøspecialist i Vattenfall, var det naturligt at samle indsatsen:
– Vi tilbød at påtage os rollen som koordinatorer, standardisere metoderne, gennemføre undersøgelserne samtidigt og opsætte yderligere udstyr for at dække et hul i det nordlige Kattegat. Det gav os mulighed for at samle data på tværs og få et mere samlet billede af flagermusenes forekomst til havs.
Et centralt spørgsmål i projektet er, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der reelt er nødvendige. Ifølge Laubek er flagermus eksempelvis ikke aktive under regn, kraftig blæst eller lave temperaturer. Det åbner mulighed for at reducere risikoen ved midlertidigt at standse vindmøller i perioder, hvor flagermus er mest aktive.
Erfaringer fra landbaserede vindmøller viser, at midlertidig standsning i udvalgte perioder kan reducere kollisioner med 60–90 procent.
– Der er indikationer på, at nogle flagermusarter i Østersøen og Kattegat følger deres føde ud over havet på varme, stille sommeraftener. Hvis de kun bevæger sig op til 20 kilometer fra kysten få aftener om året under meget specifikke vejrforhold, kan der udvikles retningslinjer for at stoppe møllerne netop i disse perioder, forklarer Laubek.
Han peger samtidig på, at forskellige arter flyver i forskellige højder. Nogle bevæger sig meget tæt på vandoverfladen og har derfor minimal kollisionsrisiko, mens andre flyver højere og er mere udsatte. Det gør viden om adfærd i marine miljøer afgørende for at kunne målrette beskyttelsestiltag.
Projektet anvender ultralydsdetektorer, der registrerer flagermusenes ekkolokalisering. Udstyret er placeret på bojer, master, fyrtårne og vindkraftværker og kan vise, om flagermusene blot passerer området, eller om de søger føde omkring møllerne.
En udfordring er, at flagermusenes højfrekvente lyde hurtigt dæmpes og kun kan registreres på korte afstande. For at øge datagrundlaget er der derfor installeret lytteudstyr både på fundamenterne og i nacellerne på vindmøllerne ved Kriegers Flak.
Forskerne håber at kunne sammenligne data fra bojer og møller for at vurdere, om vindmøllerne tiltrækker eller frastøder flagermus. Studiet kan også give ny viden om adfærd under dårlige sigtforhold og bidrage til udviklingen af nye beskyttelsesmetoder.
Internationalt testes flere teknologiske løsninger. I USA har man afprøvet brugen af ultralyd, som forstyrrer flagermusenes ekkolokalisering og får dem til at undgå områder omkring vindmøller. Tanken er, at forstyrrelsen gør det vanskeligere for flagermusene at finde føde og dermed reducerer deres tilstedeværelse nær møllerne.
I Holland testes et varmekamerasystem, som overvåger flagermus omkring offshore-vindmøller og automatisk registrerer kollisioner. Disse data sammenholdes med lydoptagelser for at skabe et mere detaljeret billede af flagermusenes bevægelsesmønstre.
Projektet forventes at bidrage med ny viden om flagermuspopulationer til havs, som kan få betydning for fremtidige beslutninger om placering og drift af offshore-vindkraftværker. Målet er at sikre, at udbygningen af vindkraft kan ske på en måde, der både understøtter klimamål og tager hensyn til biodiversiteten.
Projektet er endnu ikke nået til analysefasen, men der er allerede indsamlet store mængder data, som nu bearbejdes af specialister. De første resultater forventes i slutningen af 2024 og begyndelsen af 2025.
Kilde: The EDIT: Are bats and wind turbines a viable cocktail at sea?
