Hver uge kan vi i nyhederne læse om nye PPAer. Men har aftaleformen, som skal understøtte den grønne omstilling, nået det punkt i Danmark, hvor den ikke længere giver mening i det store billede?
Køber i en PPA påtager sig en elprisrisiko, som afhænger af balancen mellem udbud og efterspørgsel. Sker elektrificeringen som spået i 2020, kan PPAen give en konkurrencedygtig elpris, men lader elektrificeringen vente på sig i 5 år eller mere, kan PPAen blive en dyr fornøjelse. Købers elpris er låst på en 2020-præmis om, at elektrificeringen sker inden 2030. Købers konkurrenter uden PPA-aftaler køber løbende elektricitet på et marked, som er oversvømmet med vedvarende elektricitet. For nogle Købere kan PPAen blive en direkte trussel for deres overlevelse, hvis deres omkostninger er massivt eksponeret for elprisen.
Uden væsentlig elektrificering de nærmeste år kan en tilsyneladende konkurrencedygtig PPA-aftale blive meget dyr. En pris på for eksempel 30 øre per kWh virker umiddelbart som en god pris, men hvis markedsprisen er minus 10 øre per kWh eller mindre, når solen skinner og vinden blæser, så er 30 øre per kWh en ublu pris, som slet ikke er konkurrencedygtig.
PPAens primære problemer
PPAens primære problemer i dagens danske marked er høj kompleksitet, lang bindingsperiode på 10 år eller mere og Købers og Sælgers helt naturlige asymmetriske indsigt i elmarkedet. Flere større virksomheder er begyndt at stille spørgsmålstegn ved PPAen. Nogle arbejder med en PPA-simulering, for at se hvordan PPAen udvikler sig i forhold til spotmarkedet. Nogle har indhentet tilbud på korte PPAer fra eksisterende anlæg for at få en bedre forståelse af aftalekonstruktionen inden en lang bindingsperiode.
De mange nye vedvarende elektricitetsanlæg, som for tiden opføres, flugter dårligt med udviklingen i elforbruget. I 2020 blev det årlige elforbrug inden 2030 spået at stige med godt 60 TWh – næsten en 3-dobling. Her knap halvvejs i perioden er stigningen under 3 TWh om året. Ingen tvivl om at elektrificeringen kommer, men den kommer ikke i det tempo, der blev lagt til grund tilbage i 2020. Forbruget vil stige på grund af eldrevne biler, lastbiler, færger, nye datacentre, varmepumper og power-to-x-anlæg, men hovedparten af projekterne er fortsat langt fra at blive realiseret. Det sidste år er antallet af negative elpriser 4-doblet. Det fortæller om en overproduktion i forhold til forbrug.
En anden fælde er PPA-leveringskapaciteten i forhold til Købers behov. Solen skinner ikke hele året, men Køber har brug for elektricitet hele året. Hvis solen for eksempel kun skinner 20% af året, er Købers elektricitetsbehov under PPAen kun dækket 20%. For at dække Købers behov for grønne certifikater 100%, er det nødvendigt at geare PPA-kapaciteten med 5; I løbet af de 80% af året, hvor solen ikke skinner, er Køber nødt til at købe elektricitet til en ukendt og sandsynligvis højere pris. Derudover, skal Køber i løbet af de 20% af året, hvor solen skinner, sælge fire gange mere elektricitet til en pris, der sandsynligvis er lavere end PPA-prisen.
Udvikles den vedvarende elektricitetsproduktion med et batteri, kan det reducere gearingen, når batteriet er en del af PPAens leverance. Gearingen reduceres ved, at produktionen af den vedvarende elektricitet delvis lagres på batteriet, som så aflades, når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser.
Additionalitet ægte eller uægte?
Mange Købere efterspørger muligheden for nye PPAer med ”ægte additionalitet”, men spørgsmålet er om det i dag fortsat giver mening at idriftsætte nye anlæg? For mange er ”ægte additionalitet”, at der ”i går ikke var en vedvarende elektricitetsproduktion, og i dag er der et nyt anlæg”. Der er altså en vækst i den vedvarende elektricitetsproduktion. Men i et marked, som er oversvømmet med vedvarende elektricitet, når solen skinner og vinden blæser, er det kun muligt at producere fra et nyt anlæg, når et andet tilsvarende anlæg slukkes – er det så i virkeligheden ”uægte additionalitet”?
Når Sælger på trods af PPAens tvivlsomme additionalitet og tilsyneladende lave elpriser, alligevel er interesseret i at indgå nye PPAer, er forklaringen naturligvis, at det er en god forretning. Den 14. maj 2024 skrev Energinet en nyhed om, ”at det er tudetosset, at producenter af grøn strøm går glip af indtjening”. Stabiliteten i elsystemet svinger, som vinden blæser og solen skinner. Ifølge Energinet er producenterne ikke opmærksomme på de nye indtjeningsmuligheder på deres anlæg, som følger med balanceringen af den grønne omstilling. Den 7. april 2024 var der meget sol og vind. Det medførte en overbelastning i nettet, og der var derfor behov for at nedregulere eller afbryde nogle anlæg. Prisen på nedregulering endte i visse timer på cirka 7,50 DKK per kWh. Producenten fik altså 7,50 DKK per kWh, som producenten undlod at producere. Det er en god forretning, som i den nærmeste fremtid kan blive endnu bedre, når udbuddet øges mere end efterspørgslen. Idriftsættes nye anlæg i dag uden tilsvarende elektrificering, accelereres behovet for systemydelser. Vinderne er aktørerne med stor markedsindsigt. Regningen betales som en systemomkostning af alle Danmarks elkunder.
PPA er blevet main stream
PPAer er blevet main stream. Med stor politisk velvilje og støtte fra EU Kommissionen er det blevet trendy at indgå PPAer. EU Kommissionen peger på en række fordele ved PPAerne, herunder navnlig:
- At sikre Køber konkurrencedygtig elektricitet, og at PPAen kan anvendes til afdækning af elprisrisici på engrosmarkedet.
- At PPAen er et troværdigt udtryk for Købers engagement i den grønne omstilling, som forventes at gøre det lettere at tiltrække investorer med grønne ambitioner.
- For udvikler af vedvarende elektricitetsprojekter, er PPAen en kilde til en stabil indkomst i tillæg til offentlige støtteordninger eller prissikringsaftaler på elbørserne.
- For regeringer er PPAen en mulighed for at finansiere udbredelsen af vedvarende elektricitet, som kan reducere behovet for offentlige støtteordninger.
Således er en PPAs unikke selling points for Købere, Sælgere og lovgivere beskrevet. Men er argumenterne også gyldige i et elmarked, hvor indkøb af vedvarende elektricitet har en markedsandel på op til 100%, og ikke i det marked, EU kommissionen ser, hvor markedsandelen for indkøb af vedvarende elektricitet kun er 15-20 % årligt? Det er måske sandt, når en PPA sælges som en baseload, det vil sige som en jævn ensartet leverance time for time hele året. Men i dag sælges stort set alle PPAer ”as produced”, det vil sige som en leverance i de produktionstimer, hvor solen skinner og vinden blæser. I de produktionstimer er markedsandelen for indkøb af vedvarende elektricitet i Danmark tæt på 100%, og priserne er i de timer meget lave eller negative.
Vattenfall Danmarks PPA tilbud
I Vattenfall Danmark vil vi tilbyde PPAer fra nye havvindmølleparker, hvis vi vinder et eller flere af Energistyrelsens igangværende udbud. Opstarten bliver tidligst i 2029. Til den tid kan vi forhåbentlig se, at elektrificeringen er i fuld gang, og at markedet ikke længere er oversvømmet med vedvarende elektricitet, som det er tilfældet i dag.
I Vattenfall Danmark tilbyder vi i dag PPAer fra vores to nye vindmølleparker i Vesterhavet; Vesterhav Nord & Vesterhav Syd, som officielt blev åbnet i august 2024. Vi anbefaler en mere simpel aftalekonstruktion, som ved PPAens indgåelse giver Køber indsigt i størrelsen af bidraget til den grønne omstilling.
