CSRD, EPD og Scope 1, 2 og 3: bæredygtighedskoncepterne du bør kende

CSRD

CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive, er et nyt direktiv, der træder i kraft for større virksomheder allerede i år. CSRD er en del af EU's strategi for bæredygtig vækst og sigter mod at styrke virksomhedernes bæredygtighedsrapportering på en omfattende, sammenlignelig og kvalitativ måde. Direktivet pålægger virksomhederne et stort ansvar for nøje at undersøge og forbedre deres relationer med underleverandører og kunder for at sikre overholdelse af de nye bæredygtighedskrav i hele værdikæden. Desuden kræver direktivet, at bæredygtighedsrapportering integreres i ledelsesberetningen, hvilket skaber en stærkere forbindelse mellem finansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering.

ESRS

ESRS, European Sustainability Reporting Standards, blev godkendt af Europakommissionen den 31. juli 2023 og udgør den nye EU-standard for bæredygtighedsrapportering for større virksomheder. Målet er at forbedre gennemsigtigheden og sammenligneligheden af, hvordan virksomheder påvirker mennesker og miljø samt hvordan virksomheder påvirkes af bæredygtighedsrelaterede spørgsmål.

Hvordan passer CSRD og ESRS sammen? CSRD fastsætter kravet om rapportering af bæredygtighedsinformation, mens ESRS beskriver, hvad der skal rapporteres og hvordan det skal gøres.

CSDDD

CSDDD, også kendt som CS3D, repræsenterer Corporate Sustainability Due Diligence Directive. Dette direktiv, der supplerer CSRD, har til formål at øge virksomhedernes ansvar for menneskerettigheder og miljøbeskyttelse på tværs af deres værdikæde i EU. CSDDD pålægger større virksomheder en forpligtelse til at sikre, at deres forretningsmodel og strategi er i overensstemmelse med målet i Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, samt at der ikke begås overtrædelser af menneskerettigheder i virksomhedens værdikæder. Nationale myndigheder kan pålægge bøder på op til 5% af virksomhedens globale omsætning i tilfælde af overtrædelser.

CSRD, CSDDD og ESRS bliver implementeret:

• 2024 for større virksomheder, der allerede er omfattet af Non Financial Reporting Directive, NFRD.
• 2025 for store virksomheder, der tidligere ikke har været omfattet af NFRD.
• 2026 for børsnoterede små og mellemstore virksomheder
• 2029 for ikke-europæiske virksomheder med en filial med betydelig omsætning inden for EU.

EED

EED, Energieffektiviseringsdirektivet er en ny lov der sigter mod at mindske energiforbruget i EU. Direktivet fastsætter, at Sverige, sammen med andre medlemslande, skal opnå energibesparelser på omkring 12 procent inden 2030. Desuden kræver det, at tre procent af området i offentlige ejendomme renoveres til næsten-nul-energi bygninger årligt. Medlemslandene har frihed til at vælge, hvordan de vil opfylde disse krav. Direktivet pålægger også virksomheder, der bruger mere end ca. 24 GWh, at implementere et energiledelsessystem, som hjælper med at overvåge, styre og forbedre virksomhedernes energiforbrug. Virksomheder uden et energiledelsessystem, som har brugt mere end ca. 2,8 GWh (10 TJ) i de seneste tre år, skal gennemføre en energikortlægning.

Scope 1, 2 och 3

Scope 1, 2 og 3 er betegnelser, der identificerer kilder til CO2-udledning. Disse kategorier bruges ofte i virksomhedernes rapportering af drivhusgasser og hjælper med at lokalisere udledningernes oprindelse. Begreberne Scope 1, 2 og 3 anvendes både inden for ESRS og i Greenhouse Gas Protocol (GHG) protokollen, , som er en internationalt anerkendt standard for, hvordan virksomheder og organisationer skal måle og rapportere deres CO2-udledning.

• Scope 1: Direkte udledninger fra fx forbrænding af fossile brændstoffer i virksomhedens faciliteter, køretøjer og andet udstyr, eller forbrænding af naturgas til opvarmning samt udledninger fra virksomhedens egne køretøjer.
• Scope 2: Indirekte udledninger fra virksomhedens forbrug af købt elektricitet, varme, køling og damp. Disse udledninger genereres ved produktionen af den energi, som derefter KØBES af virksomheden.
• Scope 3: Alle indirekte udledninger, der opstår i virksomhedens værdikæde, men som ikke direkte kontrolleres af virksomheden. Det kan være udledninger fra leverandører eller brugen af produkter, og det kan udgøre 65-95 % af virksomhedernes samlede klimapåvirkning.

EPD

En EPD, Environmental Product Declaration, er en miljøvaredeklaration, der primært er baseret på en livscyklusanalyse. Det er en nøje verificeret rapport, der følger ISO 14025-standarderne og giver transparent og sammenlignelig information om produkters og tjenesters indvirkning på miljøet. EPD'en er et almindeligt anvendt redskab på tværs af forskellige brancher og globale markeder, både til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og til at formidle produkternes miljømæssige præstationer til kunder og interessenter.