Udgivet: 2024-10-24 kl. 09:43
At fjerne fossile brændstoffer fra verdens elforsyning kræver mere end solpaneler og vindmøller, for de er som bekendt afhængige af lys og jævn vind for at kunne producere strøm. Energilagre af samme kapacitet som vores elnet er én måde at håndtere udfordringen med ustabil strømforsyning på – men dem findes der meget få af i dag.
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) skal verdens batterilagringskapacitet vokse fra under 200 gigawatt (GW) sidste år til over en terawatt (TW) ved udgangen af dette årti – og videre til næsten 5 TW i 2025 – hvis vi skal lykkes med at nå ned til et nuludslip. Virksomheder, der er begyndt at tilbyde gigantiske energilagre, vokser hurtigt. Og det globale marked vurderes til at stige fra ca. 15 milliarder dollars i 2023 til mellem 200 og 700 milliarder dollars i 2030 – og op mod 3.000 milliarder dollars i 2024.
Ifølge IEA blev der sidste år installeret 90 GW batterilagre globalt – dobbelt så meget som i 2022.
Traditionelt har de allerstørste energilagre været pumpekraftværker, som løfter vand op i en dæmning, når elprisen er lav, og lukker vandet ned gennem turbinerne, når prisen stiger, og behovet er højt. Verdens 406 pumpekraftværker kan samlet set lagre 6,9 TWh, og ifølge International Hydropower Association forventes yderligere 258 værker at blive sat i drift i løbet af de kommende 10 år. Pumpekraftværker kræver dog god adgang til vand og en betydelig højdeforskel – og tager også tid at bygge. Derfor ser vi flere og flere batteriparker i gigantskala. Ifølge IEA blev der sidste år installeret 90 GW batterilagre globalt. Det er dobbelt så meget som i 2022. Heraf var ca. to tredjedele i elnet-skala, og en tredjedel var mindre som fx solceller på en villa.
Faldende priser og nye teknologier er en væsentlig årsag til den fornyede interesse for batterilagre. Gennemsnitsprisen på stationære lithiumbatterier vurderes at være faldet med ca. 40% per kilowatt-time lagringskapacitet mellem 2019 og 2023. En opbremsning i efterspørgslen på elbiler gør, at batteriproducenter viser større interesse for energilagringsløsninger i elnet-skala. Og det har presset priserne på stationære batterier markant ned. IEA mener, at de billigere batterier har gjort, at kombinationen af solenergi og batterier allerede er prismæssigt konkurrencedygtig sammenlignet med kulkraft i Indien – og er på vej til at blive billigere end naturgas i USA inden for få år.
Andelen af Kinas batteriproduktion bestemt til elnettet er øget fra næsten ingenting i 2020 til omkring en femtedel sidste år.
Med seks af verdens 10 største producenter er Kina centrum for den globale batteriproduktion. Andelen af Kinas batteriproduktion bestemt til elnettet er øget fra næsten ingenting i 2020 til omkring en femtedel sidste år – mere end der produceres til forbrugerelektronik. Ændringen er drevet af politiske tiltag, som kræver, at store sol- og vindprojekter i Kina også installerer energilagring.
Den store og voksende konkurrence på batterimarkedet ser ud til at presse priserne yderligere nedad, hvilket bør øge efterspørgslen og innovationshastigheden samt lette den grønne omstilling. Forsøg er sat i gang i stor skala for at konstruere batterier med ny kemi, som – når de er stationære – ikke møder samme krav om vægt og volumen. Det gælder bl.a. batterier med natrium-ioner, som er betydeligt billigere og mindre brandfarlige end lithiumbatterier.
Bautabatterierne indtager således en stadigt større plads i verdens energisystem. Eller som Fatih Birol, chef for IEA, udtrykker det: ”Batteries are changing the game before our eyes.”
Kilder:
> Batteries and Secure Energy Transitions
> Clean energy’s next trillion-dollar business
> IHA's Hydropower Pumped Storage Tracking Tool
