Danmark

Vattenfall og Borealis indgår en PPA-aftale

Udgivet: 2024-04-24 kl. 11:28

vattenkraft

Vattenfall og Borealis indgik ved udgangen af 2023 en betydningsfuld elaftale, der strækker sig over en 10-årig. En såkaldt PPA-aftale. For Borealis markerer aftalen et vigtigt skridt henimod deres ambitiøse bæredygtighedsmål.

PPA står for Power Purchase Agreement og indebærer, at en elaftager indgår en langsigtet aftale direkte med en elproducent om at købe en defineret mængde elektricitet til en aftalt pris. Fra januar 2024 leverer Vattenfall 175 GWh fossilfri elektricitet om året til Borealis' anlæg i Stenungsund. Elektriciteten produceres på Vattenfalls vandkraftværk i Luleälven.

- Vi vil hjælpe vores kunder med at nå fossilfrihed. Vi er glade for samarbejdet med Borealis og for at kunne tilbyde energiløsninger, der opfylder Borealis' ambitiøse bæredygtighedsmål. Samarbejdet understreger også vores ambition om at blive en førende leverandør af PPA-aftaler til virksomheder, siger Branislav Slavic, Vice President for Customers & Solutions Nordics hos Vattenfall.

Reduktion af Borealis' Scope 2-udledninger

Borealis er en verdensførende leverandør af avancerede og bæredygtige polyolefinløsninger og er pionerer inden for genanvendelse af polyolefiner i Europa. Desuden er Borealis førende på markedet for basis-kemikalier og gødningsstoffer i Europa.

Gennem aftalen med Vattenfall sikrer Borealis deres adgang til vedvarende elektricitet og tager et betydeligt skridt mod deres ambitiøse klimamål. Over 40 procent af virksomhedens elforbrug inden for polyolefin- og basis-kemikalieaktiviteter kommer nu fra vedvarende kilder. Målet er, at Borealis' aktiviteter skal overgå til 100 procent vedvarende energi senest år 2030.

Den vedvarende elektricitet, der produceres via PPA-aftalen, forventes at føre til en reduktion af Borealis' Scope 2-udledninger (de udledninger, der opstår fra produktionen af den energi, som en virksomhed køber) med ca. 6.800 ton om året ved Borealis’ anlæg i Stenungsund. I løbet af den 10-årige aftaleperiode indebærer dette en samlet reduktion af Borealis’ Scope 2-udledninger med 68.250 ton.

Hvad er PPA?

Gennem en PPA-aftale kan en elaftager sikre opførelsen af ny vedvarende elproduktion som vind- eller sol uden at investere i dyrt udstyr eller at have ansvar for udstyrets vedligeholdelse. Elproducenten ejer og opfører anlægget samt varetager drift og vedligeholdelse. Dette beskytter elaftageren mod prisvolatilitet på elmarkedet og muliggør en mere effektiv håndtering af virksomhedens elomkostninger, ofte til konkurrencedygtige priser. Denne type aftale er dog ikke egnet for alle, da den kræver, at man har et betydeligt elforbrug over en længere periode, typisk mellem 10 og 15 år.

Hent artikel som PDF

Vil du gemme artiklen eller udskrive den? Hent artiklen via knappen nedenfor, så sendes den direkte til din email.