Sådan fungerer elmarkedet, Elaftaler og elhandel
Udgivet: 2026-02-13 Opdateret: 2026-02-13 kl. 10:01
At købe el til sin virksomhed indebærer altid en risiko. Nogle tror måske, at risikoen forsvinder, hvis virksomheden vælger en fastprisaftale. Men risikoen eksisterer stadig – men størrelsen af risikoen afhænger af, hvor meget du er eksponeret for elprisens udviklingen.
Udgør elomkostningen:
Som kunde kan du vælge selv at bære alle risici, hvilket kræver både tid og faglig indsigt. Du kan også vælge at lade elleverandøren håndtere nogle af risiciene – eller dem alle. Det afhænger af, hvordan din virksomhed ønsker at arbejde med risiko i elindkøb.
Men hvilke typer risici er det, virksomheden eller elleverandøren skal kunne håndtere? Herunder får du en oversigt over de centrale risici i handlen med el.
I Danmark skal alle ansvarlige aktører sikre balance mellem indkøbt el og forbrugt el hvert kvarter. Energinet, den statsejede systemoperatør, har ansvaret for transmissionsnettet, forsyningssikkerheden og fastsætter prisen for ubalancen. Omkostningen afhænger af, hvor stor afvigelsen er imellem elleverandørens prognose og det faktiske forbrug samt forskellen på spotprisen og ubalanceprisen.
En god forbrugsprognose er afgørende, da store udsving giver risiko for balanceomkostninger – især i kvarterer med begrænset kapacitet. De fleste virksomheder overlader balancerisikoen til elleverandøren, som enten selv er balanceansvarlig eller har aftaler med balanceansvarlige aktører.
Vattenfall køber elektriciteten med daglig afregning på Nord Pool. I praksis svarer det til, at Vattenfall køber hele månedens forventede elforbrug den 15. i forbrugsmåneden. Vattenfalls standard betalingsbetingelser er fakturadato + 30 dage. Den samlede kredittid afhænger af, hvornår Vattenfall har måledata til rådighed fra netselskaberne.
Det betyder, at hvis fakturaen udstedes den 10. i fakturamåneden, bliver den samlede kredittid typisk 55 dage:
Kreditrisikoen er knyttet til fakturaens størrelse og den gældende rentesats:
Elprisen fastsættes kvarter for kvarterpå den nordiske elbørs, Nord Pool, og påvirkes af flere forhold: vejr (hydrobalance, sol og vind), forbrugsmønstre, brændselspriser, priser på CO2 og transmissionskapacitet.
Prissikring kan ske via:
Det danske marked bruger ofte en kombination, så kunden bevarer fleksibilitet uden at være fuldt eksponeret mod udsving.
Futures handles i Euro. I Danmark har vi ikke valutarisiko, da den danske krone er låst til Euroen. Men såfremt kunden har lokationer i Norge og Sverige, er det væsentligt at være opmærksom på valutarisikoen, da den norske/svenske krone ikke er låst til Euroen på samme måde som den danske krone.
Danmark er i dag opdelt i to prisområder: DK1 og DK2, og prisen kan variere betydeligt mellem områderne på grund af begrænsninger i transmissionsnettet. Områdeprisen for fx DK1 er sammensat af systemprisen (fælles nordisk referencepris) og områdetillægget for DK1. I et normalt scenario kan de to priselementer være omtrent lige store.
DK1-prisen og DK2-prisen ligger typisk imellem systemprisen og prisen i Tyskland. Ofte er det således, at DK1 og DK2 får den højeste pris af disse to. Er den tyske pris uændret, og systemprisen går op, så vil områdetillægget gå ned - og vice versa.
Derfor anbefaler Vattenfall som udgangspunkt, at man altid prissikrer systempris og områdetillæg samtidig, ellers kan man risikere at spille tab/tab eller vind/vind - og det er ikke risikostyring.
Finansielle elprodukter handles på Nasdaq (Euronext fra april 2026). Afhængig af aktørernes behov, handles enten store eller små mængder på børsen. I perioder med små mængder er likviditeten lav. I perioder med lav likviditet kan det være svært for en aktør at købe den volumen, aktøren har brug for, uden at påvirke prisen.
Likviditetsrisiko ses især på:
Modpartsrisiko ved handel med el er risikoen for, at en elleverandør ikke kan opfylde sine leveringsforpligtelser. Risikoen kan opstå ved konkurs eller likviditetsproblemer og håndteres typisk gennem sikkerhedsstillelse, kreditgrænser og clearing via markedspladser.
Typiske tiltag for at undgå modpartsrisiko:
Det er det forventede forbrug, som prissikres. Volumenrisiko opstår, når det faktiske forbrug varierer fra det forventede forbrug. Forskellen afregnes til spotpris.
Volumenrisiko ses især ved:
Danske virksomheder bruger ofte energimonitorering og hyppige prognoseopdateringer for at reducere risikoen. Leverandører tilbyder modeller, hvor en del af volumen kan variere uden ekstraomkostninger.
Administrativ risiko opstår ved fejl, manglende data eller uklare registreringer, der kan skabe unøjagtige prognoser og dermed øge volumen- og balancerisikoen.
Vigtige datakilder for at reducere den administrative risiko er:
Danske virksomheder vælger ofte en model, hvor risici deles mellem virksomhed og leverandør. Leverandøren bærer typisk balance- og kreditrisikoen, mens virksomheden vælger niveau for priseksponering i forhold til spotprisen.
