Hvordan sikrer vi fremtidens elsystem?

Hvordan undgår vi ubalancer i elsystemet?

Før i tiden var det nok at tilpasse elproduktionen til forbruget. Når efterspørgslen steg, kunne f.eks. vandkraft og atomkraft hurtigt opfylde behovet. Men med mere vedvarende energi bliver det sværere at styre elproduktionen - solen skinner f.eks. ikke altid. Samtidig stiger behovet for elektricitet i takt med, at flere biler, industrier og husholdninger bliver elektrisk drevet.

Vi undgår ubalancer ved at skabe fleksibilitet - evnen til at justere både forbrug og produktion efter behov. En vigtig del af dette er balanceringstjenester og frekvensregulering, hvor aktører hjælper med at holde nettet stabilt ved at reagere hurtigt på variationer i efterspørgsel og produktion.

Sådan fungerer fleksibilitet i praksis

Fleksibilitet i elsystemet kan tage forskellige former:

1. Intelligente net
   Digitale teknologier kan hjælpe med at kontrollere og optimere elektricitetsstrømme i realtid.
2. Energilagring
   Stationær batterilagring er blevet en vigtig komponent til at lagre elektricitet, når udbuddet er højt, og levere den, når efterspørgslen stiger. Brint er en anden lagringsteknologi, som kan bruges til transport og som backup-strøm.
3. Fleksibelt elforbrug
   Virksomheder og husholdninger kan tilpasse deres elforbrug ved f.eks. at tænde for vaskemaskinen, oplade elbiler eller opvarme ejendomme på tidspunkter, hvor der er mindre efterspørgsel på nettet.
4. Justerbar produktion
   Operatører kan justere deres elproduktion for at afbalancere systemet og arbejde sammen om at dele energi og udjævne belastningen på nettet.

Der er allerede eksempler på, at store industrier og ejendomsejere deltager i fleksibilitetsmarkeder ved at justere deres elforbrug. Store el-intensive industrier kan indgå kontrakter om at reducere deres forbrug i spidsbelastningsperioder og dermed aflaste nettet. Det betyder ikke kun lavere elomkostninger, men også en mulighed for at bidrage til et mere stabilt og bæredygtigt elsystem.

Hvad skal der til for at muliggøre fleksibilitet?

Selv om teknologien er tilgængelig, er der brug for de rette betingelser for, at fleksibilitet kan blive en naturlig del af det svenske elsystem:

• Økonomiske incitamenter
  Virksomheder og husholdninger, der bidrager med fleksibilitet, har brug for dynamiske elpriser og aflønningsmodeller for at investere i fleksibilitetsløsninger.
• Tekniske udfordringer
  Smart grids, batterilagring og digitale løsninger skal udvikles for at muliggøre et mere dynamisk elforbrug.
• Politiske beslutninger
  Lovgivning og markedsmodeller skal udvikles for at understøtte et mere fleksibelt elmarked.

Handel og balancering mellem landene spiller en afgørende rolle for at sikre stabilitet. Danmark har f.eks. lang erfaring med at håndtere store mængder vindkraft, mens Sverige og Norge har vandkraftressourcer, som kan bruges til at balancere nettet. Ved at samarbejde med andre lande og investere i større sammenkoblinger kan vi skabe et mere robust og forudsigeligt elmarked.

Opbygning af fremtidens elsystem nu

Fleksibilitet er ikke bare en teknisk løsning - det er en nødvendighed, hvis vi skal klare overgangen til et bæredygtigt og stabilt elsystem. Med de rette værktøjer, incitamenter og samarbejde kan vi skabe en sikker og bæredygtig elforsyning, selv når produktionen bliver mere vejrafhængig. Og jo hurtigere vi tilpasser os, jo bedre rustet vil vi være til at opfylde fremtidens energibehov.