Oprindelsesgarantier. Sporbarhed i praksis
En oprindelsesgaranti er et elektronisk certifikat, der dokumenterer energikilden bag én MWh el. Systemet administreres i Danmark af Energinet. Når el sælges med oprindelsesmærkning, skal der købes OG i tilsvarende mængde, og garantierne skal annulleres for at undgå dobbeltoptælling.
Selvom strømmen fysisk blandes i elnettet, giver oprindelsesgarantier dokumenteret sporbarhed af den el, kunden vælger at købe.
Oprindelsesgarantier i Danmark – sådan fungerer systemet

EPD – miljødata til rapportering
En EPD (Environmental Product Declaration) er en tredjepartsverificeret miljøvaredeklaration, der beskriver elens miljøpåvirkning i hele dens livscyklus. Metoden følger internationale standarder for miljøvaredeklarationer.
Virksomheder kan bruge EPD-data i:
- klimaregnskaber
- ESG-rapportering
- bæredygtighedscertificeringer
- dokumentation i udbud
Hvorfor er det vigtigt?
Med OG og EPD får virksomheder adgang til:
- Dokumentation for elens oprindelse
- Standardiserede miljødata til klimamål og effektivisering
- Tredjepartsverificeret dokumentation til rapportering og udbud
- Et mere robust beslutningsgrundlag for valg af elaftaler og energistrategier
Læs mere om, hvordan OG og EPD bruges i praksis. Vattenfall har udarbejdet en guide med eksempler og forklaringer.