EPD (Environmental Product Declaration) er en deklaration, der redegør for miljøinformation i et livscyklusperspektiv. En EPD indeholder blandt andet oplysninger om miljøpåvirkning, ressourceforbrug og affaldsmængder for hver kilowatt-time el, der produceres og leveres til kunden. Kort fortalt beskriver EPD den samlede miljøbelastning fra “vugge til grav”.
Hvad er de 4 vigtigste argumenter for at vælge el med EPD?
1. Transparens og enklere rapportering
Med el, der er dækket af en EPD, får virksomheden objektive og kvalitetssikrede miljødata, som kan bruges i miljøregnskaber, årsrapporter og bæredygtighedsrapportering. For større virksomheder med lovkrav til rapportering kan det være en fordel, da EPD giver adgang til data fra starten og gør processen mere overskuelig.
2. Tredjepartsverificeret troværdighed
El med EPD er tredjepartsverificeret. Det gælder både dokumentationen for elens oprindelse og det datagrundlag, der ligger til grund for livscykluspåvirkningen.
3. Bedre overblik over forbrug, omkostninger og klimaaftryk
Detaljerede EPD-data giver indsigt i, hvordan virksomhedens energiforbrug påvirker miljøet. Det gør det lettere at identificere besparelsesmuligheder, sætte konkrete mål for lavere forbrug og følge klimaaftrykket over tid. Det kan både understøtte lavere omkostninger og give et bedre beslutningsgrundlag.
4. Styrket kommunikation og positionering
At kunne dokumentere brugen af el med EPD kan styrke virksomhedens kommunikation. Det er konkret dokumentation for, at virksomheden arbejder struktureret med klimaaftryk og energivalg. Den dokumentation kan anvendes i markedsføring, bæredygtighedsstrategier og salgsmateriale.
Forretningsmæssige fordele ved el med EPD
El med EPD giver adgang til transparent og pålidelige miljødata, som kan bruges til at skabe overblik over elens klimaaftryk og iværksætte faktabaserede tiltag. Når virksomheden vælger el med EPD, får den ikke kun en energileverance, men også et dokumenteret grundlag for at forstå påvirkningen og træffe mere velunderbyggede beslutninger.
Vil du vide mere om, hvordan EPD fungerer, og hvorfor det kan være relevant? Så kan et produktblad give et samlet overblik over indhold, fordele og anvendelsesmuligheder.