Det er ikke lige så nemt at måle påvirkningen af biodiversiteten som at måle CO2-aftrykket. I Vattenfall var man tidligt ude med at anvende metoder til dette i forbindelse med livscyklusanalyser – og deltager nu i udviklingen af nye værktøjer.
Klimaspørgsmålet har længe været i fokus på globalt plan. Men på det seneste er interessen steget for at udvide perspektivet til også at omfatte andre vigtige miljøspørgsmål som f.eks. biodiversitet og vandforbrug.
Der kommer mange nye krav inden for biodiversitet, som vil påvirke erhvervslivet.
Det ses blandt andet gennem en række nye love, mål og direktiver på området – f.eks. EU’s taksonomi med et klassificeringssystem, der hjælper investorer med at sammenligne bæredygtige investeringer. Et andet eksempel er den nye standard Science Based Targets for Nature, SBTN. Den hjælper virksomheder med at sætte naturrelaterede mål, der er på linje med forskningen, og som er godkendt af tredjepart.
"Der kommer mange nye krav inden for biodiversitet, som vil påvirke erhvervslivet. For vores vedkommende mærker vi allerede, at vi får mange flere spørgsmål om vores mål for biodiversitet og om den forskning og de tiltag, vi gør på området," siger Josefin Blanck, Vattenfalls strategiske miljørådgiver.
Hun mener også, at der er en tæt kobling mellem klimaspørgsmålet og biodiversiteten.
"Klimaændringer er en af de faktorer, der har størst indvirkning på biodiversiteten. Men der er også en sammenhæng den anden vej. Biodiversiteten bidrager til stabile og funktionelle økosystemer, som igen bidrager til f.eks. at rense vand og som har klimaregulerende funktioner," siger Josefin Blanck.
Nye målemetoder
For at bevare biodiversiteten er man nødt til at vide, hvordan den påvirkes af forskellige aktiviteter – og for at kunne gøre det er der brug for metoder til at måle forskellige typer af påvirkninger. Der er flere initiativer i gang, både i Skandinavian og internationalt, som har til formål at finde nye veje frem. For Vattenfall handler det både om at måle virksomhedens samlede fodaftryk i hele værdikæden samt måle påvirkningen af biodiversiteten i enkelte projekter.
"Sidste år var vi den første skandinaviske virksomhed, der blev medlem af Science Based Targets for Nature. Som en del af at fastsætte videnskabeligt baserede mål har vi analyseret og kvantificeret vores fodaftryk på koncernniveau ved hjælp af Global Biodiversity Score, GBS, et videnskabeligt baseret værktøj, som er udviklet i fællesskab af forskellige internationale virksomheder og finansielle institutioner," siger Josefin Blanck.
Formålet er at udvikle en standardiseret tilgang til vurdering af biodiversitet i forbindelse med ændret arealanvendelse.
Vattenfall er også med til at udvikle en ny målemetode for biodiversitet.
"Projektet, der går under navnet CLImB, Changing Land use Impact on Biodiversity, er et bredt samarbejdsprojekt, som er delfinansieret af Vindova, og hvor formålet er at udvikle en standardiseret metode til vurdering af biodiversitet i forbindelse med ændret arealanvendelse på land.
5 gode grunde til at bevare biodiversiteten:
- Etiske
- Økologiske
- Materielle og økonomiske
- Kulturelle og sociale
- Sundhedsmæssige
Værdifulde ledningsgader
Men selvom målingerne er nok så vigtige, så er alle de konkrete tiltag, projekter og den forskning, der dagligt udføres hos Vattenfall, den allervigtigste faktor for at bevare biodiversiteten. Det kan f.eks. være forskningsprojekter for at undersøge, hvordan fuglekollisioner kan undgås, og hvordan vindmølleparker kan bygges i sameksistens med f.eks. tjuren. Når det gælder vandkraft, kan det handle om at lukke turbinerne ned i den periode, hvor visse fisk vandrer, bygge fisketrapper, som gør vandringen nemmere, eller såkaldte boblegardiner og fleksible net for at undgå passage ved turbiner.
I alt er der tale om 1.800 km ledningsgader, som har høje naturværdier.
"Der er mange forskellige typer biodiversitetsprojekter i gang i alle dele af virksomheden. Et andet eksempel er vores langsigtede arbejde med at øge naturværdierne i vores ledningsgader. Blandt andet har vi kortlagt hele det regionale ledningsnet for at få viden om, hvor der findes sjældne og beskyttede arter. I alt handler det om 1.800 km ledningsgader, som har høje naturværdier, hvor vi nu successivt implementerer forskellige tiltag for yderligere at styrke forudsætningerne for forskellige arter," fortæller Josefin Blanck.
En af de vigtigste foranstaltninger er at gøre den såkaldte patruljesti bredere, dvs. det areal, der
kontinuerligt ryddes i ledningsgaderne. Rydning fremmer arter, der har været knyttet til marker og græsarealer, som med tiden er vokset til igen.
"Et eksempel på en truet art, der trives her, er sommerfuglen hedepletvinge, men det gælder også mange blomster og andre planter. Når de åbne landskaber er forsvundet andre steder, er ledningsgaderne blevet et tilflugtssted for disse arter. At bevare biodiversiteten handler dels om at sikre adgangen til økosystemtjenester, som er livsvigtige for os mennesker, men også om, at vi har et fælles ansvar for at beskytte arter mod udryddelse, da de har en egenværdi," siger Josefin Blanck.
Forskellige niveauer af biodiversitet:
- Genniveau: Variationen inden for en art.
- Artsniveau: Bevarelsen af forskellige arter.
- Biotopniveau: Fokuserer på forskellige biotoper som vådområder, græsmarker og ædelløvskove.
- Landskabsniveau: Biodiversitet forbundet med f.eks. kulturmiljø og rekreative værdier.
- Procesniveau: Kan delvist sidestilles med det, man plejer at kalde økosystemtjenester.
Kilde: Centrum för biologisk mångfald (CBM) – Sveriges lantbruksuniversitet og universitetet i Uppsala.
