I april er det planen at lukke de sidste tyske kernekraftværker. Sidste år tegnede kernekraft sig for godt 3 procent af Tysklands energiforbrug, som i løbet af samme år faldt med i alt 5 procent, ifølge foreløbige statistikker.
Tyskland havde siden 2011 planlagt helt at udfase kernekraft sidste år, men den russiske angrebskrig mod Ukraine ændrede forudsætningerne. Men den offentlige mening skiftede, og det tyske parlament, Forbundsdagen, besluttede i løbet af året, at tre kernekraftreaktorer skal fortsætte med at producere el frem til den 15. april 2023.
Tysklands plan for at erstatte kernekraft og fossile brændsler har været en hurtig udbygning af vind- og solenergi, nye løsninger til energilagring som f.eks. brint og øget import af el. Udbygningen af den bæredygtige energiproduktion er øget, men da effektbehovet til tider er større, end de bæredygtige energikilder kan levere, og importen af gas fra Rusland er faldet markant, er brugen af andre fossile brændsler såsom olie, brun- og stenkul steget. Kernekraft som en energikilde, der kan planlægges, er primært erstattet af fossile energikilder.
Andelen af bæredygtig vækst
I 2022 steg den bæredygtige energiproduktion i Tyskland fra sol, vind og biomasse. Vedvarende energi øgede sit bidrag til det såkaldte primære energiforbrug, forbruget direkte fra energikilderne, med 4,4 % til 17,2 % i 2022, ifølge de foreløbige statistikker fra forskningsorganisationen AGEB, der ejes af tyske energiorganisationer.
Kernekraft har de i senere år udgjort en lille og fortsat faldende andel af elproduktionen i Tyskland. Det samlede energiforbrug i Tyskland faldt under pandemien på grund af mindre aktivitet i industrien, færre transporter m.m.
Til trods herfor blev faldet fra 2021 til 2022 det største nogensinde siden genforeningen af landet i 1990. Dette på trods af, at Tysklands befolkning steg med over en million mennesker, hvoraf de fleste er flygtninge fra krigen i Ukraine. Ifølge AGEB's foreløbige statistikker faldt det samlede forbrug i landet i 2022 med 4,7 procent.
Reduceret forbrug i 2022
Ifølge AGEB er der flere årsager til dette. Den voldsomme stigning i energipriserne førte til et reduceret forbrug af økonomiske årsager. Reduktionen skyldes både kortsigtede foranstaltninger og adfærdsændringer, men også langsigtede investeringer i energieffektivisering. Derudover var 2022 varmere end 2021, hvilket vurderes at udgøre ca. en femtedel af det reducerede energibehov.
Selvom energiforbruget samlet set er faldet med mere, end den faldende elproduktion fra kernekraften tegner sig for, har behovet for effekt krævet en øget forbrænding af fossile brændsler til el- og varmeproduktion. Det er først og fremmest nødvendigt med effekt, når det ikke blæser, og den energiforsyning, der stammer fra vind, skal kompenseres af andre energikilder.
Mere kul, olie og benzin
Mens forbruget af naturgas faldt med næsten 15 procent, steg både anvendelsen af brunkul og stenkul med ca. 5 procent. Forbrændingen af olie steg med tre procent. For at erstatte naturgas øgede mange husholdninger deres lagre af fyringsolie.
Hvad angår transportsektoren, steg benzinforbruget og også forbruget af flybrændstof i 2022 sammenlignet med det foregående år.
Sammenfattende omfatter afviklingen af kernekraft således en betydeligt mindre del af Tysklands elproduktion end afviklingen af naturgas. Og den andel energi, som kernekraft tilførte sidste år, var mindre end det reducerede energiforbrug. Men som en energikilde, der kan planlægges i forhold til effektbalancen, er kernekraft først og fremmest blevet erstattet af forbrænding af fossile brændsler. På kort sigt vil den udvikling fortsætte, men den tyske regering satser på, at udbygningen af bæredygtig energi på sigt skal erstatte behovet for kernekraft.
Lav andel af kernekraft
De tre tyske kernekraftværker, som stadig producerer el, i Grohnde, Brokdorf og Gundremmingen har en samlet kapacitet på 4.300 MW. Elproduktionen fra de tre kernekraftværker udgjorde ca. 3 procent af Tysklands energiproduktion i 2022.
I løbet af året faldt Tysklands energiforbrug med fem procent sammenlignet med det foregående år. Forskningsorganisationen AGEB offentliggør løbende data om Tysklands energiproduktion og -forbrug.
Energiomstillingsproces
Tysklands omstilling til vedvarende energikilder deler den målsætning,
som Sverige har, om senest i 2045 ikke at have nogen nettoudledning af drivhusgasser til atmosfæren. Denne omstilling kaldes "Energiewende".
Før Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 stod Rusland for mere end halvdelen af den tyske gasimport. Tyskland reducerede importen af naturgas fra Rusland ved at importere fra andre lande og ved at øge forbrændingen af kul og olie.
