Hvad betyder overgangen fra timebaseret til 15-minutters-baseret handel og afregning på energimarkedet – og hvad kan virksomheder få ud af ændringen? Vattenfalls ekspert Daniel Sommar forklarer.
Siden 1996 har Sverige og Norden handlet og afregnet elektricitet i 60-minutters perioder. Nu overgår vi til 15 minutter. Målet er at reducere ubalancer, øge fleksibiliteten og forbedre betingelserne for at imødekomme den stigende mængde sol- og vindenergi i systemet. Daniel Sommar, analytiker hos Power Management i Vattenfall, forklarer:
– Der er aktører, som er balanceansvarlige i Sverige. Det betyder, at man er ansvarlig for at købe den energi, som kunderne forbruger time for time. For at vide, hvor meget energi der skal købes ind, har man brug for data. Disse data får man fra netvirksomhederne, som indtil nu har målt kundernes forbrug på timebasis. Dette danner så grundlag for en plan, der laves for den kommende dag, hvor elektriciteten købes ind fra spotmarkedet.
Balanceansvar og afregningElhandelsvirksomheder skal levere lige så meget elektricitet, som deres kunder forbruger. Det økonomiske ansvar for dette kaldes balanceansvar. Elhandelsvirksomheden kan enten selv påtage sig dette ansvar eller hyre en anden virksomhed til at tage ansvaret på dens vegne. Det er svært at planlægge en præcis balance mellem udbud af og efterspørgsel på elektricitet. Efter hver driftstime sker der derfor en såkaldt afregning, der viser, hvor stor ubalancen har været, hvem der har forårsaget den, og hvilke omkostninger det har medført. Omkostningerne fordeles derefter mellem de balanceansvarlige virksomheder, der har bidraget til ubalancen. Formålet er at skabe økonomiske incitamenter til at stræbe efter balance. |
Større præcision og mere stabile elnet
Over en time er op- og nedgangene i forbruget relativt høje. Resultatet af målingen bliver et gennemsnit af forbruget over hele timen. Når markedet overgår til 15 minutters handel og afregning i stedet, bliver prognoserne mere præcise, og forskellen mellem udbud og efterspørgsel bliver mindre. Det betyder, at hvert kvarter bliver prissat mere præcist – og det skaber incitamenter til at forbruge, forudse og producere elektricitet på en bedre måde, forklarer Daniel Sommar.
– Det giver en prissætning, som bedre afspejler nettets fysiske betingelser i realtid. Og det gør det muligt for virksomheder at spare penge ved at flytte deres forbrug fra dyrere kvarters-tidsrum til billigere tidspunkter. En bedre balance skaber også et mere stabilt elnet, hvilket alle aktører i samfundet har glæde af.
Hele markedet går over til 15 minutter i begyndelsen af 2025
Første skridt i forandringen er allerede taget. Den 1. november 2023 trådte den opdaterede svenske måleforordning i kraft. Det betyder, at måling og rapportering af ikke-månedligt målt elforbrug skal ske pr. 15 minutter i stedet for på timebasis. Men ifølge Daniel Sommar er det endnu ikke lykkedes at gennemføre disse ændringer hos alle netvirksomheder, hvilket kan skyldes store behov for at tilpasse it-systemer og processer. Næste skridt er, at hele markedet – altså også elhandlen – skal være gået over til 15 minutter. Det forventes at ske i løbet af første kvartal 2025.
Skiftet til 15 minutters handel og afregning sker i flere EU-lande. Nogle lande har allerede gennemført overgangen, mens der i andre lande er udviklingsprojekter i gang for at gennemføre den. Fælles afregningsperiode er et vigtigt skridt i retning af et fælles europæisk elmarked.
.png?width=600&height=313&name=Jens%20Berggren%20Batteri%20(1).png)