Hvordan påvirkes fuglelivet af rotorbladene til havs, og hvor stor er risikoen for kollisioner? Nye forskningsprojekter i Nederlandene og Storbritannien bruger AI og avanceret sensorteknologi til at få en bedre forståelse af samspillet mellem fugle og vindkraft.
Havvind ses som en af de mest lovende energikilder til at producere den fossilfri elektricitet, der er brug for i energiomstillingen. I Nordsøen planlægges en omfattende udbygning. Samtidig er der bekymring for, hvordan den voksende energiproduktion påvirker fuglebestande. De høje møller er tydelige i horisonten. Men hvad der sker i luften mellem dem, har hidtil i høj grad været overladt til antagelser.
Udfordringen er, at sporene forsvinder i havet
Hvis en fugl kolliderer med et rotorblad og falder i vandet, forsvinder kroppen hurtigt uden at efterlade spor. Det gør det vanskeligt at vide, hvor ofte den type hændelser faktisk forekommer.
Undersøgelser viser, at mange fugle er opmærksomme og normalt tilpasser deres flyveruter for at undgå møllerne. I Vattenfalls vindmøllepark Aberdeen Bay blev der brugt radar og kameraer i to år. Resultaterne var lovende, men fordi undersøgelsen ikke var designet til at registrere kollisioner, kan der ikke drages sikre konklusioner. Derfor udvikles der nu nye metoder, som skal give et mere detaljeret billede af fuglenes bevægelser omkring møllerne.
AI i 3D følger fuglenes flyveruter
For at øge forståelsen afprøves nu en AI-baseret kamerateknologi i samarbejde med norske Spoor. Systemet følger fuglenes bevægelser i tre dimensioner og trænes til at identificere små kursjusteringer, når fuglene viger uden om rotorbladene. Det er et omhyggeligt arbejde at træne AI-systemet. Tusindvis af flyvebaner analyseres, hvorefter eksperter manuelt gennemgår resultaterne for at sikre, at teknologien faktisk opfanger de adfærdsmønstre, man ønsker at undersøge.
Fugletræk over Nordsøen
I Aberdeen Bay fokuserer forskningen på havfugle som måger og suler, der lever og søger føde mellem møllerne. I Nederlandene, ved vindmølleparken Hollandse Kust Zuid, handler undersøgelserne derimod om trækfugle, blandt andet stære og finker, der krydser Nordsøen forår og efterår.
Hvert år passerer millioner af fugle gennem området eller følger kysten langs deres trækruter. Den hurtige udbygning af havvind rejser derfor spørgsmål om, hvordan arterne påvirkes over tid. I modsætning til havfugle, der primært er aktive om dagen, trækker mange trækfugle om natten. Derfor bruges AI i kombination med termiske kameraer, så bevægelserne kan observeres i mørke. Målet er at finde ud af, hvor mange fugle der kolliderer, og hvordan vejr, flyvehøjde og trækintensitet påvirker risikoen.
En mulig løsning kan være midlertidigt at standse møllerne i perioder med intensivt fugletræk. Men før det bliver aktuelt, vil forskerne vide, om det faktisk gør en forskel. Ellers risikerer man at indstille værdifuld fossilfri elproduktion uden effekt for fuglelivet.
Tidlige resultater og fortsat forsigtighed
De første observationer fra Hollandse Kust Zuid viser, at mange fugle passerer området under forårstrækket. Der er dog kun registreret få kollisioner, og ingen af dem er sket om natten, hvor trækket er mest omfattende. Resultaterne er lovende, men stadig foreløbige. Undersøgelsen omfatter kun én mølle og har stået på i en begrænset periode. Derfor fortsætter forskningen med flere målinger, som skal give et klarere billede af den reelle risiko.
Simuleringer peger på vejen frem
Parallelt samarbejder Vattenfall med forskere fra Oxford University. Ved at kombinere viden om, hvordan fugle ser, med computerbaserede simuleringer undersøger forskerne, hvordan farver og mønstre på rotorblade kan påvirke synligheden og mindske risikoen for kollisioner.
Tre indsigter fra forskningen
Datadrevet forståelse kræver tid og præcision
Det tager tid at udvikle AI-systemer, der kan fortolke fugles bevægelser i naturlige miljøer. Hver flyvebane skal gennemgås og valideres manuelt, så AI-systemet kan skelne mellem støj og reel adfærd.
Kombinationen af teknologier giver det bedste resultat
Radar, kameraer og simuleringer supplerer hinanden og giver tilsammen et mere komplet billede af, hvordan fugle reagerer på møllerne. Det er noget, ingen enkelt metode kan klare alene.
Åbenhed styrker udviklingen af viden
Når forskningsdata og metoder deles åbent, kan hele branchen lære af dem. Det gør det muligt at træffe beslutninger på baggrund af fakta frem for antagelser.
Næste skridt
De igangværende projekter fortsætter i de kommende år med det mål at mindske usikkerheden om, hvordan fuglelivet påvirkes af havvind. På længere sigt kan resultaterne bidrage til bedre planlægning og til en mere bæredygtig sameksistens mellem energiproduktion og natur.