Udgivet: 2026-04-09 kl. 06:45
.png?width=1200&name=Brand%20aerial%20sthlm%20city%20horizon%20(1).png)
Der findes flere begreber, som beskriver, hvordan aktiviteter og forbrug påvirker miljøet. Her gennemgår vi de mest anvendte udtryk, så danske virksomheder lettere kan forstå forskellene og anvende dem i arbejdet med dokumentation, rapportering og strategiske beslutninger.
Klimaaftryk er en opgørelse af den samlede udledning af drivhusgasser fra en virksomhed, et produkt eller en person. Udledningen angives i CO₂-ækvivalenter (CO₂e), hvilket gør det muligt at sammenligne forskellige drivhusgassers bidrag til drivhuseffekten.
Klimataftryk bruges som synonym og dækker samme beregning.
I Danmark anvendes begrebet klimaaftryk i stigende grad i forbindelse med ESG-rapportering, livscyklusanalyser samt vurdering af Scope 1-, 2- og 3-udledninger.
Det økologiske fodaftryk angiver, hvor meget biologisk produktiv jord og vand der kræves for at producere de ressourcer, vi forbruger, og for at absorbere det affald, der opstår. Begrebet giver et overblik over, hvor ressourcekrævende en aktivitet eller et forbrugsmønster er.
Det anvendes blandt andet i forskningsmiljøer og i analyser af globale ressourceflow.
En persons samlede klimaaftryk består af mange daglige handlinger – fra transport og energiforbrug til indkøb af varer og tjenester.
På globalt plan ligger det gennemsnitlige klimaaftryk omkring seks ton CO₂e pr. person om året. I Europa ligger tallene generelt højere, og Danmark har historisk også ligget over verdensgennemsnittet.
Aktuelle danske tal varierer afhængigt af beregningsmetode, herunder om opgørelsen er produktions- eller forbrugsbaseret. Ifølge Energistyrelsen og Danmarks Statistik arbejder Danmark fortsat mod langsigtede reduktioner på både nationalt og sektorspecifikt niveau.
Som reference kan nævnes, at de svenske forbrugsbaserede udledninger udgjorde cirka otte ton CO₂e pr. person i 2022.
De mest almindelige drivhusgasser i danske opgørelser er:
Gasserne omregnes til CO₂-ækvivalenter for at gøre deres samlede klimaeffekt sammenlignelig.
Ud over drivhusgasser påvirker andre luftforurenende stoffer både miljø og sundhed. De mest relevante for danske forhold er:
Selvom disse stoffer ikke er drivhusgasser, kan de indirekte påvirke klimaet ved at ændre atmosfærens sammensætning.
EU’s klimarammer har som mål at holde den globale temperaturstigning under to grader og helst 1,5 grader sammenlignet med førindustrielt niveau.
For at nå dette kræves markante reduktioner i de globale udledninger. Internationale beregninger peger på, at klimaaftrykket pr. person skal reduceres til omkring 1–2 ton CO₂e årligt for at være i tråd med en 1,5-graders udviklingsbane.
Danske virksomheder får i stigende grad behov for at dokumentere og reducere deres klimaaftryk, blandt andet gennem Scope 1-, 2- og 3-opgørelser. Det gælder både i forbindelse med rapportering og i arbejdet med langsigtede strategiske beslutninger.