Berggren: Er nutidens bæredygtighedschef næste generations CEO?

Elens tidsalder

I det kommende årti forventes den globale efterspørgsel efter elektricitet at vokse seks gange hurtigere end den samlede energiefterspørgsel. Udviklingen drives blandt andet af flere elbiler, øget brug af aircondition, digitalisering, AI og produktion af fossilfri brint. Det medfører en forskydning i balancen mellem de tre scopes i udledningsrapporteringen. 

En stadigt mindre del af virksomhedernes samlede udledninger vil stamme fra egne direkte aktiviteter (Scope 1), mens en større andel vil komme fra indkøbt energi samt varer og tjenester i værdikæden (Scope 2 og især Scope 3). Rapporteringen flytter sig dermed længere ned i leverandørkæden, og kravene til datakvalitet, pålidelighed og verificering øges. 

For at reducere udledninger og samtidig kunne dokumentere, at reduktionsplaner overholdes, er det nødvendigt at etablere en robust tilgang baseret på detaljerede data. Datastrømmene skal følge energiflowet gennem hele værdikæden. Uden dette bliver det vanskeligt både at leve op til rapporteringskrav og at dokumentere produkters bæredygtighedspræstationer på et troværdigt grundlag. 

Følger virksomhederne med i forandringen? 

Ændringer i energi- og regelmiljøet påvirker også rollefordelingen internt i virksomhederne. Regnskab og rapportering har traditionelt været forankret i økonomifunktionen, men forventes i stigende grad at omfatte klima- og bæredygtighedsrapportering. 

Forskydningen af udledninger fra Scope 1 mod Scope 2 og især Scope 3 gør indkøb til et centralt omdrejningspunkt for reduktion af udledninger. Indkøbsfunktionen får dermed en mere strategisk rolle i arbejdet med klimaaftryk og leverandørvalg. 

De stadig mere komplekse regler om kvotehandel, beskatning, rapportering og kommunikation, som varierer mellem verdens markeder, stiller stigende krav til juridisk kompetence. Også de fysiske rammevilkår ændrer sig i form af nye vejrmønstre, påvirket biologi og ændrede vandressourcer. Det øger behovet for naturvidenskabelig og teknisk ekspertise i virksomhedernes beslutningsprocesser. 

For at følge med i disse ændringer forudsætter det, at samarbejdet mellem perspektiver, ansvarsområder og kompetencer fungerer effektivt. 

At lede eller blive ledt af udviklingen 

De seneste års omkostningspres har delvist flyttet fokus fra backcasting til forecasting. Hvor virksomheder tidligere fastsatte langsigtede mål og planlagde baglæns, ses der i dag oftere en mere kapacitets- og markedsdrevet tilgang, hvor initiativer vurderes ud fra aktuelle og forventede ressourcer samt kundernes betalingsvillighed. 

Ændringer i rapporteringsregler og fremtidige krav til miljøpåstande driver bæredygtighedsarbejdet i en mere forsigtig retning. Samtidig bliver det vanskeligere at kompensere for svage forretningsmodeller gennem efterfølgende bæredygtighedstiltag. Det løfter bæredygtighedsansvarliges rolle til et strategisk niveau, hvor beslutninger om retning, KPI’er, indkøb og partnerskaber i højere grad vurderes ud fra bæredygtighedens krav til langsigtet holdbarhed. 

Fra CFO via CSO til CEO? 

I en forretningskontekst, hvor økonomiske mål i stigende grad kobles med resultater inden for klima, miljø og sociale forhold, får rapporterings- og kontrolfunktionerne ansvar for et bredere og mere komplekst datagrundlag. Økonomichefer må derfor forholde sig til klima, biodiversitet og sociale påvirkninger på tværs af værdikæderne. 

For at omsætte disse data til beslutningsgrundlag kræves evnen til at strukturere, analysere og anvende information på tværs af fagområder. At kunne afveje alternativer med konsekvenser inden for forskellige domæner uden én fælles måleenhed bliver en central ledelseskompetence. Erfaring med bæredygtighed vurderes derfor som et stadigt vigtigere element i kravprofilen for fremtidige topledere. 

I en mere volatil og informationsintens verden bliver evnen til at fokusere på det væsentlige stadig vigtigere. For fremtidens virksomheder vil evnen til at udfase fossile energikilder – side om side med den finansielle situation – få afgørende betydning. 

Den seneste gennemgang af verdens energisystemer fra Det Internationale Energiagentur (IEA) viser, at jo hurtigere fossile brændsler udfases, desto bedre, mere sikker, mere retfærdig og samlet set billigere bliver fremtiden.