Vindkraftens historie og udvikling

Fra mekanisk kraft til elektricitet

I århundreder blev vindens energi blandt andet brugt til at male korn og pumpe vand. Overgangen til elproduktion tog for alvor form i slutningen af 1800-tallet, hvor den danske meteorolog, opfinder og højskolelærer Poul la Cour fik afgørende betydning.

I 1891 fik la Cour støtte til at forske i vindkraft ved Askov Højskole. Her undersøgte han både vindmøllernes udformning og de udfordringer, der følger af, at vinden varierer. Han byggede blandt andet en vindtunnel til sine forsøg og arbejdede med at udnytte strømmen fra vindmøller til fremstilling af brint.

La Cours arbejde handlede ikke kun om den enkelte mølle. I 1903 stiftede han Dansk Vind Elektricitets Selskab, som rådgav om lokale elværker med vindmøller. I perioden 1904 til 1908 bidrog selskabet og de uddannede landelektrikere fra Askov til oprettelsen af 95 landelværker. 32 af dem havde en la Cour-vindmølle og brugte dermed vindkraft som en del af elforsyningen.

Nøgleår i den danske vindkrafthistorie

Gedsermøllen og det trebladede design

Efter Anden Verdenskrig tog ingeniøren Johannes Juul tråden op fra la Cours arbejde. Juul havde selv været elev på la Cours kursus for vindelektrikere og arbejdede videre med at udvikle vindmøller, der kunne levere strøm til det centrale højspændingsnet.

Hans forsøg viste, at et design med mindst tre vinger gav en mere stabil konstruktion end de tovingede modeller, han først arbejdede med. Det blev et vigtigt skridt i udviklingen af det trebladede design, som senere blev udbredt internationalt.

I 1956-57 byggede Juul Gedsermøllen ved Gedser for det daværende elselskab SEAS. Møllen havde en kapacitet på 200 kW, tre vinger, asynkrongenerator og et system, der automatisk regulerede møllen ved høje vindhastigheder. Konstruktionen viste sig at være driftssikker og blev en vigtig teknisk reference for senere vindmøller. Ifølge Viden om Vind kørte møllen i 11 år uden vedligeholdelse.

Fra mindre anlæg til en dansk industri

Vindkraftens betydning faldt i en periode, hvor andre energikilder fyldte mere. Energikriserne i 1970'erne skabte dog fornyet interesse for teknologien. I Danmark begyndte både forsyningsselskaber, forskningsmiljøer og mindre maskinvirksomheder at udvikle og afprøve nye mølletyper. I 1978 var der registreret 11 danske vindmøller med en kapacitet på mindst 25 kW. I 1983 var tallet vokset til omkring 200 møller, alle placeret på land. I midten af 1980'erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart.

Udviklingen ses også tydeligt i møllernes størrelse. Den gennemsnitlige kapacitet pr. mølle var 56 kW i 1983. Ved udgangen af 2023 var der omkring 4.800 vindmøller i Danmark, og den gennemsnitlige kapacitet var cirka 1.500 kW. Det afspejler både de teknologiske fremskridt og udviklingen fra mange små anlæg til færre og større møller.

Danmark går til havs

Havvind er et centralt kapitel i den danske vindkrafthistorie. Energistyrelsen beskriver Danmark som det land i verden, der har den længste historie med havvindmøller. Den første danske havvindmøllepark, Vindeby ved Lolland, blev etableret i 1991 og var i drift frem til 2017. Siden er havvindmølleparkerne blevet markant større. Blandt de etablerede parker er Horns Rev 1 fra 2002, Anholt fra 2013, Kriegers Flak fra 2021 samt Vesterhav Syd og Vesterhav Nord fra henholdsvis 2023 og 2024. Samlet opgør Energistyrelsen 17 etablerede parker med en kapacitet på 2.627,7 MW.

Havvindmøller er generelt større end møller på land og kan placeres, hvor vindforholdene ofte er gunstige. Samtidig stiller de krav til blandt andet planlægning, nettilslutning, drift og hensyn til havmiljøet. Erfaringerne fra de danske projekter har derfor betydning både for den videre teknologiske udvikling og for, hvordan nye anlæg kan integreres i elsystemet.

Vindkraft i det danske elsystem

Vindkraft er i dag en væsentlig del af den danske elproduktion. Danmarks Statistik opgør, at vindmøller i perioden 2019 til 2023 leverede mere end halvdelen af den danske strømproduktion, svarende til 54 procent. Tallet dækker perioden som helhed og skal derfor ikke læses som en aktuel opgørelse for et enkelt år. Når en større del af elproduktionen kommer fra vind, stiger behovet for et elsystem, der kan håndtere udsving i produktionen. Her spiller blandt andet elnettet, forbindelser til nabolandene, fleksibelt forbrug, lagring og samspillet mellem forskellige produktionsformer en vigtig rolle.

Energistyrelsens årlige energistatistik er det officielle grundlag for at følge udviklingen i dansk energiproduktion og energiforbrug. Den seneste komplette opgørelse er Energistatistik 2024.

En teknologi i fortsat udvikling

Vindkraften udvikler sig fortsat. Producenter arbejder løbende med større rotorer, mere præcis styring og løsninger, der kan understøtte drift og vedligeholdelse. Digitale værktøjer kan f.eks. bruges til at overvåge møllernes tilstand og planlægge service, mens forskningen fortsat undersøger, hvordan vindprojekter bedst kan tage hensyn til natur og biodiversitet.

Den danske historie viser, at vindkraft er udviklet gennem mange årtier og i et samspil mellem forskning, industri og forsyning. Fra Poul la Cours forsøg ved Askov over Gedsermøllens trebladede design til havvindmølleparkerne i danske farvande har teknologien løbende udviklet sig. I dag er vindkraft en integreret del af det danske energisystem og et område, hvor udviklingen fortsætter.