Solenergi er den hurtigst voksende energikilde i EU, men der er brug for smartere net, bedre lagring og klarere politiske instrumenter for at imødekomme denne efterspørgsel. Nye EU-regler og støttemekanismer sætter nu retningen for fremtidens elsystem.
I de senere år har solenergi etableret sig som den hurtigst voksende energikilde i Europa, drevet af faldende omkostninger og øgede krav om tilpasning til klimaforandringer. Samtidig har EU indført nye regler for at gøre det lettere at integrere vedvarende elektricitet.
Ifølge EU's energiregulator ACER er tendensen klar. I deres seneste rapport fremhæver de solenergi som en nøglekomponent i omstillingen, men også at elnettene og de lovgivningsmæssige rammer skal følge med.
Hurtig vækst drevet af solenergi
Solenergi er blevet en konkurrencedygtig mulighed i store dele af Europa, hvor prisen på solpaneler er faldet kraftigt – og de korte byggetider gør det nemt at opskalere produktionen.
Efterhånden som elpriserne bliver mere ustabile, er solenergi også blevet en måde at udjævne spidsbelastninger på. Om sommeren kan en høj solcelleproduktion være med til at reducere efterspørgslen efter dyrere energikilder som gas.
Det har ført til en kraftig stigning i den installerede kapacitet, ikke mindst i Sydeuropa. Men lande som Tyskland, Holland og Polen oplever også en klar vækst.
Nye regler for et nyt marked
Håndtering af den hurtige udvidelse af vedvarende elektricitet kræver nye måder at arbejde på. ACER peger på tre vigtige ændringer:
- Bedre koordinering mellem elnetoperatører
Øget samarbejde mellem landene vil gøre det muligt at bygge nye elledninger, hvor de gør mest gavn. Det reducerer flaskehalse og gør det lettere at flytte elektricitet fra områder med overskud til områder med stor efterspørgsel. - Øget fleksibilitet på kapacitetsmarkederne
Nye regler vil skabe bedre betingelser for operatører, der tilbyder hjælpetjenester som batterilagring eller tilpasset elforbrug. Det vil skabe et mere afbalanceret system, som kan håndtere en stor andel af vejrafhængig elektricitet. - Justeringer af støtteordninger
ACER foreslår at knytte støtten tættere til markedsprisen. Det vil gøre investeringssignalerne klarere og mindske risikoen for overkompensation.
Målet er at skabe et elsystem, der kan håndtere en høj andel af vejrafhængig produktion, og hvor elektriciteten kan flyde derhen, hvor der er brug for den, når der er brug for den.
Solens rolle i EU's klimamål
Solenergi spiller en vigtig rolle i EU's mål om at overgå til en mere bæredygtig energiforsyning. I 2030 skal mindst 42,5 % af al energi i EU komme fra vedvarende energikilder ifølge den fælles klimaplan. For at opnå dette skal investeringerne i solenergi fortsætte med at vokse, især i lande, hvor udrulningen stadig er på et tidligt stadie.
For at fremme denne udvikling bruger EU flere typer finansielle værktøjer. Gennem dedikerede fonde i EU-budgettet kanaliseres ressourcer til projekter, der bidrager til energiomstillingen. Samtidig har NextGenerationEU-genopretningspakken, der blev lanceret efter pandemien, givet yderligere støtte til medlemslande, der investerer i solenergi og anden vedvarende energi.
Derudover spiller Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en vigtig rolle ved at tilbyde lån og garantier til både offentlige og private solenergiprojekter. Tilsammen har disse bestræbelser til formål at reducere den finansielle risiko for investorer og fremskynde udbredelsen, især i regioner, hvor det ellers kan være svært at gøre nye installationer rentable.
Fire udfordringer, der skal løses
Selv om der sker hurtige fremskridt, peger ACER på flere flaskehalse i systemet. For at solenergi kan blive en stabil del af elforsyningen, er der brug for løsninger på flere fronter:
- Lagring
Solenergi produceres hovedsageligt midt på dagen, men elforbruget er højest om morgenen og aftenen. For at udjævne forskellene er der brug for flere løsninger som batterilagring og pumpekraftværker, hvor elektricitet kan lagres, når der er overskud, og bruges, når der er behov for det. - Intelligente elnet
Digitale kontrolsystemer gør det muligt for elnettet at reagere hurtigere på ændringer i produktion og forbrug. Det vil give husholdninger, virksomheder og industrier mulighed for f.eks. at oplade elbiler eller køre processer, når elektriciteten er billig og tilgængelig - og dermed bidrage til et mere afbalanceret elsystem. - Regeringen træffer den endelige beslutning
Regeringen vil på baggrund af input fra Svenska kraftnät og den EU-dækkende analyse formelt beslutte opdelingen af budområderne - inden for seks måneder efter rapporten. - Støtte og finansiering
Store investeringer i produktion, net og lagring kræver både offentlig støtte og privat kapital. For at fremskynde udviklingen er der brug for stabile forhold, der gør det attraktivt for virksomheder at investere i langsigtede energiprojekter.
Fremskrivninger og mulige konsekvenser
Hvis de nuværende foranstaltninger gennemføres, forventes solenergi at udgøre omkring 20 % af EU's elproduktion i 2030, hvilket vil bidrage til at reducere spidsbelastninger om sommeren og gøre elforsyningen mere robust.
Men ACER peger også på risiciene – i scenarier, hvor andelen af solenergi vokser hurtigere end lagringskapaciteten, kan systemet blive ustabilt. Det kræver fleksible backupløsninger, som hurtigt kan træde til, når produktionen svigter.
Fremtiden for solenergi i Europa ser lys ud. Men overgangen vil kræve, at teknologi, markeder og regler udvikler sig i takt, og at både offentlige og private aktører fortsætter med at investere på lang sigt.
> Læs ACER's overvågningsrapport om gas og elektricitet i 2025 her.
