Et termisk kraftværk i Lviv er blevet ramt af gentagne angreb, men leverer fortsat elektricitet. Erfaringerne fra Ukraine viser, hvor sårbart energisystemet kan være, men også hvorfor vedvarende og fossilfri elproduktion spiller en central rolle i at styrke Europas modstandsdygtighed.
Da Kristian Ruby, generalsekretær for brancheorganisationen Eurelectric, besøgte Lviv, mødte han et kraftværk med tydelige spor efter krigen. Det termiske kraftværk havde været udsat for gentagne angreb og flere direkte træffere.
Vinduerne var dækket med krydsfiner, dele af taget var ødelagt, og bygningerne var kun midlertidigt repareret. Alligevel fortsatte værket med at levere elektricitet og varme. Det skyldtes ikke mindst medarbejdernes indsats, som var afgørende for at holde driften i gang under vanskelige forhold.
Siden besøget er angrebene på Ukraines energiinfrastruktur blevet intensiveret. Elsystemet er blevet et strategisk mål, fordi en stabil energiforsyning er afgørende for både samfundet og landets forsvar.
Energisikkerhed har fået en ny betydning i Europa. I mange år var udgangspunktet stabile internationale samarbejder, hvor adgang til energi og andre ressourcer i høj grad kunne tages for givet gennem sikkerhedspolitisk støtte fra USA, energiimport fra Rusland og globale forsyningskæder med blandt andet Kina. I dag ser virkeligheden anderledes ud. Det afspejles blandt andet i, hvordan EU-landene de seneste vintre har prioriteret at fylde gaslagrene i god tid for at sikre tilstrækkelige reserver.
I rapporten Battle-tested power systems: resilience and preparedness for Europe's energy sector analyserer Eurelectric, hvordan Europas elsystem kan blive mere modstandsdygtigt. Konklusionen er klar. Beredskabet skal styrkes på alle niveauer.
Det handler om at opbygge stærke kriseorganisationer, forbedre informationsdelingen og sikre adgang til nødvendigt udstyr. Samtidig er det afgørende at have beredskabsplaner, der ikke kun findes på papiret, men også fungerer, når elsystemet kommer under pres. Rapporten peger også på, at et robust energisystem skal være fleksibelt. Evnen til hurtigt at tilpasse sig ændrede forudsætninger bliver en stadig vigtigere del af forsyningssikkerheden.
Et mere decentraliseret energisystem gør elsystemet mindre sårbart. Når elproduktionen er fordelt på mange mindre anlæg, bliver konsekvenserne af et enkelt angreb eller nedbrud mindre. Store centrale anlæg kan være effektive, men de udgør samtidig mere sårbare knudepunkter.
Udviklingen mærkes også hos forbrugerne. Stadig flere husstande har adgang til egen elproduktion, f.eks. solceller kombineret med batterier. Det gør det muligt at opretholde grundlæggende funktioner som madlavning, lys og kommunikation, selv hvis strømforsyningen bliver afbrudt.
I usikre tider kan det være fristende at sætte den grønne omstilling på pause. Men ifølge Eurelectric hænger Europas energisikkerhed tæt sammen med omstillingen af energisystemet. Vedvarende og fossilfri elproduktion bidrager ikke kun til at reducere udledningerne. Den styrker også energisikkerheden. Når vindmøller, solcelleparker og andre produktionsanlæg først er etableret, kan de producere elektricitet i mange år uden at være afhængige af løbende import af brændsler eller udsving i de globale forsyningskæder.
Europa råder samtidig over betydelige egne energiressourcer i form af blandt andet vind, sol, vandkraft og geotermi. En bedre udnyttelse af disse ressourcer bliver en vigtig del af arbejdet med at opbygge et mere robust energisystem.
>Læs mere om vindkraftens historie og udvikling
Udviklingen peger mod et energisystem, der bliver mere decentraliseret, mere fleksibelt og bedre rustet til at håndtere forstyrrelser. Erfaringerne fra Ukraine viser, at robusthed ikke alene handler om teknologi. Som eksemplet fra Lviv illustrerer, er organisering, beredskab og menneskers evne til at handle mindst lige så afgørende, når energisystemet kommer under pres.
For Europa giver udviklingen samtidig mulighed for at styrke energiuafhængigheden. Ved i højere grad at udnytte egne energiressourcer kan kontinentet både øge sin modstandsdygtighed og skabe større handlefrihed i en mere usikker verden. Vedvarende og fossilfri elproduktion bliver derfor ikke kun en vigtig del af klimaindsatsen, men også en central forudsætning for et mere modstandsdygtigt og sikkert europæisk energisystem.