I 2025 forventes EU-direktivet om grønne anprisninger at være færdigbehandlet og vedtaget. Det betyder, at alle EU-lande i løbet af få år vil have lovgivning, der regulerer, hvordan virksomheder kan markedsføre sig med bæredygtighedsanprisninger.
Mange forbrugere er interesserede i at træffe bæredygtige valg. De vil gerne belønne leverandører og producenter, som gør en indsats for at minimere deres miljøpåvirkning. Men der er ikke mange muligheder for at faktatjekke markedsføringsbudskaber, og derfor indfører EU nu strenge regler for, hvad virksomheder rent faktisk må sige om deres produkter og tjenester.
Det er for tidligt at sige præcis, hvordan reglerne bliver, og hvem der skal fungere som tredjeparts-kontrollant, men kort sagt skal virksomhederne oplyse, hvilke undersøgelser der er foretaget for at beregne den reducerede miljøpåvirkning, vise produktets samlede miljøpåvirkning og om der er modstridende mål (for eksempel mellem klimapåvirkning og biodiversitet). Direktivet forventes også at give virksomhederne mulighed for at bruge godkendte anprisninger i alle EU-lande i stedet for at gennemgå yderligere forhåndsscreening.
Ud over tredjepartskontrol har EU-lovgiverne foreslået en forenklet verifikationsproces for mere simple miljøanprisninger. Det gælder f.eks. udsagn, der ikke kræver en fuld vurdering af produktets samlede miljøpåvirkning, ikke bygger på komplekse metoder, eller allerede er certificeret under eksisterende ordninger, hvor tredjepartskontrol er en mulighed. Nøjagtigt hvilke oplysninger, der skal gives, og hvordan de skal gøres synlige, vil blive besluttet under de afsluttende forhandlinger i Bruxelles i de kommende uger.
De endelige forhandlinger om direktivet om grønne anprisninger begynder i Bruxelles i slutningen af januar og forventes at være afsluttet i løbet af foråret. Derefter skal medlemslandene implementere direktivet i national lovgivning. Tidsrammen for dette vil blive besluttet inden for rammerne af de kommende slutforhandlinger, men baseret på de tre EU-lovgivende institutioners holdninger kan de nye regler tidligst forventes at gælde for virksomheder i midten af 2027 og senest ved udgangen af 2028.
Inden det kommende direktiv træder i kraft, er det en god idé allerede nu at overveje, hvordan din virksomhed bedst kan kommunikere jeres bæredygtighedsindsats – klart, troværdigt og dokumenteret.
Her er nogle ting, du kan tænke over:
Vattenfalls holdningVattenfall mener, at regulering af grønne anprisninger kan motivere virksomheder til at tage ansvar og implementere reel, bæredygtig praksis, der gavner miljøet og skaber positiv forandring. Uden klare regler risikerer ubegrundede miljøudsagn at skabe forvirring hos forbrugerne og overskygge de virksomheder, der faktisk gør en indsats. Læs Vattenfalls positionspapir om direktivet om grønne anprisninger: https://group.vattenfall.com/siteassets/corporate/who-we-are/public-affairs/vattenfall-eu-policy-position-on-the-green-claims-directive-proposal.pdf |