Der er rigeligt med overskudsvarme i energisystemet. Spørgsmålet er, hvad vi gør med den. I takt med at elektrificeringen øges, og energisystemet bliver mere vejrafhængigt, vokser interessen for teknologier, der kan lagre energi over længere tid. Et af de mere omtalte alternativer er varmegrubelagre – storskala varmelagre, der fungerer som en slags varmebatteri i jorden.
I flere europæiske lande testes og bygges der nu grubelagre, som kan lagre varme fra sommer til vinter. Teknologien er enkel i sin grundidé, men kræver omhyggelig planlægning, egnede geologiske forhold og et velfungerende fjernvarmesystem.
Et varmt grubelager er i praksis en stor, udgravet grube, der fyldes med vand. Gruben isoleres omhyggeligt og overdækkes – ofte med jord og et beskyttende låg. Når der er overskudsvarme til rådighed, for eksempel fra industri, kraftvarme eller solvarme, ledes den ned i vandet og lagres der.
Varmen kan derefter hentes op igen, når behovet er større – ofte flere måneder senere. Det gør det muligt at udligne forskellen mellem, hvornår energien produceres, og hvornår den forbruges. Derfor er grubelagre særligt interessante i lande med tydelige sæsonforskelle i varmebehovet, som i Nordeuropa.
Varmegrubelagre kan beskrives som en form for varmebatteri eller energilager til varme. Ligesom andre varmelagre bygger teknologien på, at varmeenergi lagres i et materiale – i dette tilfælde vand – som omgives af isolerende lag. I grubelagre udgøres isoleringen både af tekniske materialer og den omgivende jord.
Sammenlignet med andre typer varmelagre er grubelagre teknisk enkle og kan etableres i meget stor skala. Det gør dem relevante for fjernvarmesystemer, hvor de kan fungere som supplement til eksempelvis akkumulatortanke eller varmelagre i bjerg.
I takt med at elmarkedet bliver mere volatilt, vokser interessen for løsninger, der kan aflaste systemet, når efterspørgslen er høj, og lagre energi, når produktionen overstiger behovet.
Teknologien egner sig bedst i områder, hvor fjernvarme allerede spiller en central rolle. Her findes infrastrukturen til både at udnytte overskudsvarme og distribuere den videre til forbrugerne.
I Danmark er der allerede etableret flere store grubelagre i tilknytning til fjernvarmenet, ofte i kombination med solvarmeparker. For energiselskaber handler det om at afveje investeringer mod den langsigtede nytte. Grubelagre kræver store arealer og er kapitalintensive, men kan bidrage til mere stabil drift og lavere brændselsomkostninger over tid.
Varmegrubelagre er et eksempel på, hvordan energilagring kan anvendes til at udnytte ressourcer, der ellers risikerer at gå tabt.
I et energisystem, hvor el, varme og industri i stigende grad kobles sammen, bliver grænserne mellem sektorerne mindre tydelige. Overskudsvarme fra én proces kan blive en ressource i en anden.
Grubelagre er dog ikke en universel løsning. De skal kombineres med andre teknologier og tilpasses lokale forhold. Ligesom med andre energilagre handler det om at finde det rette redskab til det rette sted.
Hvilken rolle teknologien vil spille fremover, er endnu ikke afgjort. Men at overskudsvarme i stigende grad betragtes som en ressource frem for et problem, er en tydelig tendens. Og i et energisystem under hastig forandring kan selv det, der lagres under jorden, få stor betydning over jordoverfladen.