Flagermus er mere end blot nattlige jægere på land - de flyver også ud til havs på jagt efter føde. Med stigningen i havvindmøller opstår nye udfordringer med at beskytte disse følsomme arter mod kollisioner med vindmøllerne. Et omfattende forskningsprojekt stræber nu efter at forstå flagermus’ adfærd til havs og hvordan de påvirkes af vindmøller.
De fleste forbinder flagermus med kolonier på land, hvor de søger føde. Men mange ved ikke, at visse flagermusarter rent faktisk flyver lange strækninger over åbent hav. Selvom der er omfattende forskning om flagermus’ adfærd på land og deres kollisioner med vindmøller, er viden om deres opførsel til havs meget begrænset. For at afhjælpe denne mangel på viden blev Kattegat West Baltic Bats Project iværksat i 2022: en omfattende undersøgelse af flagermus i området fra Skagen til Christiansø i Østersøen.
> THE EDIT: Abonner og få indsigt i rejsen mod fossilfrihed og klimaudfordringerne i vores tid.
Projektets formål er at indsamle data for at skabe et helhedsbillede af flagermuspopulationer til havs. Det begyndte med, at Vattenfall blev kontaktet af konsulenter, som udførte flagermusstudier for Energistyrelsen og Energineti Danmark, mens Vattenfall arbejdede på lignende projekter i Sverige.
Ifølge Bjarke Laubek, miljøspecialist hos Vattenfall, var det en naturlig udvikling at påtage sig koordineringen af projektet.
- Vi meldte os frivilligt til at overtage rollen som koordinatorer for projektet og standardisere metoder og udføre undersøgelser samt at installere ekstra udstyr for at dække et område i det nordlige Kattegat. Dette gav os en enestående mulighed for at indsamle data og få et overblik over flagermuspopulationerne til havs.
Spørgsmålet er hvilken specifik beskyttelse flagermus har brug for. Laubek forklarer, at flagermus for eksempel ikke er aktive, når det regner eller er for blæsende eller for koldt. Denne viden giver mulighed for at gøre en reel forskel ved at stoppe vindmøller på bestemte tidspunkter og under bestemte forhold. Erfaring viser, at lukning af landbaserede vindmøller i de perioder, hvor flagermus er mest aktive, kan reducere antallet af kollisioner med 60 til 90 procent.
Der er tegn på, at visse flagermusarter i Østersøen og Kattegat følger deres bytte ud til havs på varme, stille sommeraftener. Hvis de kun flyver højst 20 kilometer ud fra kysten et par aftener om året under bestemte vejrforhold, kan retningslinjer for at stoppe vindmøller udvikles, forklarer Laubek.
Det er også kendt, at nogle flagermus flyver lavt over vandoverfladen og har en lille risiko for at kollidere med vindmøller, mens andre flyver højere op og dermed har større risiko. Denne indsigt i deres adfærd i maritime miljøer er afgørende for udviklingen af effektive beskyttelsesforanstaltninger.
For at indsamle data om flagermus til havs er placeres ultralydsdetektorer på bøjer, master, fyrtårne og vindmøller. Disse detektorer registrerer flagermusenes øekolokalisering og viser, om de er på gennemrejse eller søger føde ved vindmøllerne.
En udfordring er, at flagermusenes højfrekvente lyde hurtigt mister styrke, hvilket betyder, at de kun kan opdages på kort afstand. For at forbedre dækningen er installeres lytteudstyr på både fundament og naceller på vindmøllerne ved Kriegers Flak.
Håbet er, at det vil være muligt at sammenligne optagelser fra bøjer og vindmøller for at se, om flagermusene afskrækkes eller tiltrækkes af vindmøllerne. Forskningen kan endda give indsigt i, hvordan flagermus opfører sig under dårlig sigtbarhed og dermed bidrage til udvikling af beskyttelsesforanstaltninger.
I USA eksperimenteres der med at forstyrre flagermusenes økolokalisering ved hjælp af ultralyd for at holde dem væk fra vindmøller. Ved at udsende lyde, der gør det sværere for flagermusene at finde føde omkring vindmøllen, mindskes deres interesse for området.
I Holland testes i år et varmekamerasystem, der overvåger flagermus omkring vindmøller og automatisk opdager kollisioner. Dette sammenlignes med lydoptagelser for at opnå en bedre forståelse af flagermusenes tilstedeværelse.
Vejrdata spiller en afgørende rolle i at bestemme, hvornår driftsjusteringer er nødvendige. På Kriegers Flak i Sverige baseres fremtidige nedlukninger på vejrforhold, og det observeres, at der ikke er flagermus i mere end halvdelen af de tidspunkter, hvor nedlukninger kræves.
- Det giver ikke mening at miste produktion på tiltag, der ikke har nogen effekt, påpeger Laubek.
Projektets resultater forventes at give ny viden om flagermuspopulationer til havs og forventes at bidrage til diskussioner og beslutninger om installation af hav-vindmøller. Det er afgørende, at disse møller kan opføres og drives på en måde, der minimerer deres påvirkning på flagermus og samtidig fremmer kampen mod klimaforandringer. Projektet er endnu ikke nået til den analytiske fase, men der er en betydelig mængde data, der skal analyseres af specialister.
De første resultater forventes at komme i slutningen af 2024 og begyndelsen af 2025.
Kilde: The EDIT: Are bats and wind turbines a viable cocktail at sea?