Biotestsøen ved Forsmarks kernekraftværk er ikke en almindelig vig i skærgården. Her ligger temperaturen året rundt omkring ti grader over det omkringliggende kystvand – en kunstigt skabt varme, som har skabt særlige økologiske forhold og givet forskere en unik mulighed for at studere effekterne af et varmere klima.
I mere end fire årtier har Biotestsøen fungeret som et levende laboratorium. Fisk vokser hurtigere, havørne jager året rundt, og forskere har samlet værdifuld viden om, hvordan arter påvirkes af stigende temperaturer.
Men fremtiden er usikker. Vattenfalls tilladelse til at drive anlægget i sin nuværende form udløber i 2045. Hvis tilladelsen ikke forlænges, vil forholdene i Biotestsøen ændre sig grundlæggende. Samtidig kan klimaforandringer i sig selv påvirke udviklingen. Hvad sker der med livet i søen, hvis varmen forsvinder – eller hvis temperaturerne fortsætter med at stige?
Allerede i 1977 – nogle år før Forsmarks første reaktor blev sat i drift – blev der etableret et afgrænset vandreservoir i skærgården for at muliggøre miljøovervågning under forhold, der svarede til opvarmet kølevand. Gennem sprængning og uddybning blev Biotestsøen skabt som et cirka én kvadratkilometer stort bassin, hvor varmt vand fra kernekraftværkets kølesystem har cirkuleret kontinuerligt siden 1980.
I modsætning til de omkringliggende områder fryser søen aldrig til. Det har skabt et særligt biologisk miljø med høj produktion af alger, plankton og ålegræs store dele af året. De høje temperaturer påvirker også, hvilke arter der trives, og hvordan de udvikler sig. På varme somre kan ekstreme temperaturer dog skabe udfordringer og ændre sammensætningen af arter.
For forskere fra Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) fungerer Biotestsøen som et unikt feltlaboratorium. Her undersøges økosystemers reaktioner på varmere vand – et fænomen, der bliver mere relevant i takt med klimaforandringerne.
»I Biotestsøen kan vi følge, hvordan reproduktion og vækst ændrer sig, når vandet bliver varmere. Nogle arter trives, mens andre forsvinder«, forklarer Anders Adill, miljøanalytiker og biolog ved SLU’s kystlaboratorium.
Frem til 2004 var søen adskilt fra Østersøen af et gitter, som forhindrede fisk i frit at bevæge sig mellem områderne. Da gitteret blev fjernet, skete der hurtige ændringer i fiskesamfundet: vinteraktive arter som ørred og helt søgte mod det varme vand i de kolde måneder, mens varmetålende arter som aborre og skalle dominerede om sommeren.
Der findes ingen andre kernekraftværker i nærliggende lande med en afgrænset sø direkte koblet til havet. Takket være kontinuerlig miljøovervågning siden 1970’erne findes der i dag en omfattende database om temperaturer, artsforekomster og biologiske processer gennem flere årtier. Det gør Biotestsøen til et særligt værdifuldt sted for studier af langsigtede ændringer i nordiske vandmiljøer.
Søen fungerer også som et vigtigt gydeområde for flere arter i Forsmarks skærgård, dog med visse begrænsninger. Det varme vand muliggør omfattende reproduktion om foråret og en lang vækstperiode, men ekstreme sommertemperaturer skaber stress for mange arter og påvirker, hvilke fisk der opholder sig i området.
Det åbne vand året rundt gør Biotestsøen til et attraktivt område for mange fuglearter. Særligt havørnen trives her, hvor et stabilt fødegrundlag gør jagt mulig hele året.
»Der findes ingen tættere bestand af havørne i Sverige end ved Forsmark. Takket være Biotestsøen har de adgang til føde året rundt«, siger miljøingeniør Mattias Grunander.
Ud over havørnen ses også skarv, knopsvane og troldand i store antal. Fuglene drager fordel af, at isen aldrig lægger sig, og at fødegrundlaget er højt og stabilt – så længe temperaturerne forbliver inden for rimelige grænser.