Et naturligt første skridt i en virksomheds arbejde med bæredygtighed er at bruge energien mere effektivt. Med en smartere energianvendelse kan virksomheden fortsætte sine aktiviteter og samtidig både reducere klimapåvirkningen og spare penge.
Der er meget at vinde med vellykket bæredygtighedsarbejde – øget konkurrenceevne, bedre lønsomhed og et stærkere brand. Når virksomheden reducerer sin miljø- og klimapåvirkning, kan det forbedre mulighederne for at vinde fremtidige opgaver og kunder, og det kan også gøre det lettere at rekruttere nye medarbejdere.
Et godt første skridt til at komme i gang med bæredygtighedsarbejdet er at gennemgå og effektivisere energiforbruget.
Energieffektivisering handler om at gøre energiforbruget mindst muligt per produceret enhed og derved reducere virksomhedens energiomkostninger og klimapåvirkningen. Og der er ofte store besparelser at hente. Mange virksomheder kan reducere deres energiomkostninger med helt op til 20 %.
Arbejdet med at blive mere energieffektiv behøver ikke indebære store omkostninger eller en fuldstændig omlægning af virksomheden. Faktisk bruger mange virksomheder mere energi, end de har brug for. Helt op mod en fjerdedel af en virksomheds potentiale i forhold til at opnå et mere effektivt energiforbrug kan nås ved bare at ændre adfærd og en bedre styring.
Men nogle gange kan teknologien være den helt store energisynder. Investering i ny, energirigtig teknologi betaler sig ofte hjem igen i løbet af et par år, fordi energiomkostningerne falder. Udskiftning af ældre teknologier kan også have en positiv effekt på arbejdsmiljøet, fordi ny teknik ofte er både mere støjsvag og renere. Det kan også give øget driftssikkerhed og højere produktivitet.
Ud fra energikortlægningen vurderes og prioriteres mulige energieffektiviseringstiltag. For hvert prioriteret tiltag udarbejdes et beslutningsgrundlag, som indeholder en beregning af tiltagets tilbagebetalingstid – samt forslag til, hvordan tiltaget kan gennemføres. Eventuelle risici og positive sideeffekter kan også medtages i beslutningsgrundlaget. Det kan for eksempel være, om der er risiko for, at budgettet overskrides, eller om tiltagene vil have en positiv effekt på medarbejdernes arbejdsmiljø.
Når et godt beslutningsgrundlag er på plads, er næste skridt at præsentere det for ledelsen og beslutningstagerne i virksomheden. Et tydeligt og gennemarbejdet grundlag gør det nemmere at træffe en god beslutning.
Næste skridt er at implementere energieffektiviseringstiltagne. Ofte starter man med de tiltag, der indebærer små eller ingen investeringsudgifter, som for eksempel adfærdsregulering og sørge for, at medarbejderne forstår hvad de selv kan gøre for at reducere forbruget. På kontoret kan det handle om, at medarbejderne slår energisparetilstanden til på computeren i stedet for pauseskærmen, eller at de slukker for computeren, når de ikke bruger den i længere tid. Andre enkle, men effektive, tiltag kan være at sørge for, at lys og varme kun er tændt, hvor og når det er nødvendigt. Det kan man sørge for ved hjælp af timere eller bevægelsessensorer.
I industrivirksomheder kan det være en god start at kontrollere tryk og lækager i trykluftsystemerne, og om ventiler og samlinger er tætte. Ved at fjerne lækager kan man reducere det årlige energiforbrug med over 20 %.
Ved tiltag, der kræver inddragelse af en leverandør, er det ofte tilstrækkeligt at indhente tilbud fra tre eller fire leverandører for at finde én, der er opfylder krav og ønsker. Man kan bede leverandørerne om at fremlægge, hvordan deres løsning sparer energi, så det er nemmere at sammenligne de forskellige løsninger.
Det er en god idé at måle og følge op på tiltagene for at vurdere, om de har haft den ønskede effekt. Det kan også skabe motivation og give bedre forudsætninger for at gennemføre flere energieffektiviseringstiltag i fremtiden. Resultaterne kan derefter anvendes i virksomhedens miljørapporter og i kommunikationen med medarbejdere og kunder.