Alligevel er effektmangel blevet et vigtigt tema i den langsigtede planlægning af elsystemet. Energinets redegørelse fra 2025 vurderer, at risikoen for afbrydelser som følge af effektmangel kan stige frem mod 2035. Beregningen viser op til fire effektrelaterede afbrydelsesminutter i 2035. Det er en vurdering af risikoen i et fremtidigt elsystem, ikke en prognose for en konkret afbrydelse på et bestemt tidspunkt.
Hvad betyder effektmangel i dansk sammenhæng, og hvilke værktøjer bruges til at bevare balancen i elsystemet?
Effektmangel opstår, hvis der i et elområde på et givent tidspunkt ikke er tilstrækkelig kapacitet til at dække det samlede elforbrug. I vurderingen indgår elproduktion, udlandsforbindelser og mulighederne for at tilpasse elforbruget. Det handler derfor ikke om, at elektriciteten fysisk slipper op, men om elsystemet kan levere den nødvendige effekt, når behovet er størst.
Det er vigtigt at skelne mellem effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelighed. Effekttilstrækkelighed handler om, hvorvidt der samlet set er effekt nok til rådighed. Nettilstrækkelighed handler om, hvorvidt elnettet kan transportere elektriciteten fra produktionen til forbruget. Der kan altså godt være tilstrækkelig el i systemet, selv om begrænsninger i nettet gør det vanskeligt at levere den præcis der, hvor behovet opstår.
Danmark er tæt forbundet med nabolandene gennem internationale elforbindelser. Forbindelserne gør det muligt at handle el på tværs af landegrænser og kan bidrage til forsyningen ved driftsforstyrrelser eller kapacitetsudfordringer. Samtidig afhænger værdien af forbindelserne af, at der også er kapacitet til rådighed i de omkringliggende elsystemer.
På længere sigt ændrer balancen sig. Elforbruget forventes at stige, mens den regulerbare elproduktionskapacitet forventes at falde. Energinet peger på, at netop den kombination øger risikoen for effektmangel frem mod 2035. Energistyrelsens analyseforudsætninger beskriver tilsvarende, at en del af den termiske kraftvarmekapacitet forventes at blive taget ud af drift, mens elforbruget til blandt andet varmepumper og elkedler vokser.
Produktionen fra vind og sol dækkede 63% af det samlede danske elforbrug i 2024. Det stiller større krav til balanceringen af elsystemet, fordi produktionen varierer med vejret. Derfor skal vind og sol suppleres af blandt andet fleksibelt forbrug, energilagring, regulerbar produktion og udveksling med nabolandene.
Elsystemet skal være i balance hele tiden. Frekvensen holdes tæt på 50 Hz, og selv mindre afvigelser håndteres løbende. Hvis produktion og forbrug kommer ud af balance, har Energinet flere værktøjer, før afkobling af forbrugere overhovedet kan komme på tale.
Først aktiveres systemydelser. Det er reserver, som Energinet køber hos blandt andet producenter, batterianlæg og virksomheder med fleksibelt elforbrug. Reserverne kan enten reagere automatisk på få sekunder eller aktiveres manuelt for at genoprette balancen over længere tid. F.eks. skal manuelle reserver kunne levere den aftalte effekt senest 15 minutter efter aktivering.
Derefter kan udlandsforbindelser og aftalt fleksibelt elforbrug bidrage. Virksomheder, der kan regulere dele af deres forbrug eller produktion, kan derfor indgå i den samlede balancering af elsystemet gennem markedet for systemydelser.
Kun hvis de muligheder ikke er tilstrækkelige, kan Energinet beordre manuel forbrugsafkobling. Det er en sidste udvej og kan alene bruges for at forhindre, at et større område eller hele elsystemet mister stabiliteten.
Den danske beredskabsplan beskriver, hvordan en kritisk effektmangel kan håndteres i Vestdanmark, Østdanmark eller et mindre geografisk område. Energinet fastlægger, hvor stor en del af forbruget der skal afkobles, og netvirksomhederne gennemfører afkoblingen efter foruddefinerede afkoblingstrin. Når der gives ordre om afkobling, skal den som udgangspunkt gennemføres inden for 15 minutter eller på det tidspunkt, Energinet angiver.
Hvis situationen varer længere, kan der anvendes rullende afkobling. Planen angiver, at den enkelte forbruger højst bør være afkoblet i to timer ad gangen. I den indledende afkobling foretages der som udgangspunkt ikke en særskilt prioritering mellem forskellige kundegrupper. I stedet tilrettelægges afkoblingen efter de tekniske muligheder og de fastlagte trin i det berørte netområde.
En kritisk effektmangel vil ofte kunne forudses. Beredskabsplanen lægger derfor op til, at myndigheder og offentlighed så vidt muligt kan informeres om situationen og dens konsekvenser, før en eventuel afkobling gennemføres.
Virksomheder har ikke ansvaret for den overordnede elforsyningssikkerhed. Men de kan skabe større robusthed i egen drift og bidrage med fleksibilitet, når det er relevant. Et første skridt er at få overblik over, hvilke dele af elforbruget der er driftskritiske, og hvilke der kan flyttes i tid eller reduceres i korte perioder uden væsentlige konsekvenser.
For nogle virksomheder kan automatisk styring af f.eks. opladning, køling, varmeproduktion eller andre ikke-tidskritiske processer gøre det lettere at tilpasse forbruget til priser og kapacitet i elsystemet. Virksomheder med tilstrækkeligt fleksibelt forbrug kan desuden undersøge mulighederne for at levere systemydelser gennem en balanceansvarlig aktør eller en aggregator. Det kræver altid en konkret vurdering af drift, teknik og økonomi.
Det kan også være relevant at gennemgå virksomhedens egen beredskabsplan. Kritiske processer, afhængigheder og eventuelle nødstrømsløsninger bør vurderes ud fra den konkrete risiko og betydningen af et kortere elafbrud for driften.
Effektmangel er ikke et udtryk for, at Danmark står over for en almindelig eller nært forestående mangel på elektricitet. Den danske elforsyningssikkerhed er fortsat høj. De langsigtede analyser viser dog, at det bliver vigtigere at have tilstrækkelig kapacitet til rådighed i de timer, hvor forbruget er højt, og produktionen fra vind og sol er lav.
Derfor er fleksibelt elforbrug, balanceringsreserver, energilagring, regulerbar kapacitet, et stærkt elnet og internationale forbindelser centrale elementer i et robust elsystem. For virksomheder er den praktiske relevans især at kende eget forbrugsmønster, vurdere mulighederne for fleksibilitet og sikre, at de mest kritiske funktioner er tænkt ind i beredskabet.