Det meste i vores samfund er afhængigt af el for at fungere. Det er let at betragte el som noget enkelt og selvfølgeligt, men elmarkedet består af flere dele, som hver især bidrager til, at elsystemet fungerer stabilt.
Frem til slutningen af 1990’erne var elmarkedet i Danmark organiseret som et monopol. Regionale elselskaber stod for både elproduktion, transport i nettet og levering til forbrugerne. Forbrugerne var derfor bundet til deres lokale elværk uden reel konkurrence.
Med elreformen i 1999 blev elsektoren gradvist liberaliseret. Netdrift blev fastholdt som monopolaktivitet, mens produktion og elhandel blev åbnet for konkurrence. Markedet blev åbnet trinvist og kulminerede i 2003, hvor alle elforbrugere fik frit valg af elleverandør. Formålet var at øge konkurrencen, give kunderne flere valgmuligheder og på sigt skabe lavere priser. I dag er elhandel et konkurrencepræget marked, og både husholdninger og virksomheder kan vælge mellem mange leverandører og produkter.
Selvom elhandel er liberaliseret, er elnettet fortsat et naturligt monopol. Nettet består af ledninger, kabler og transformerstationer, der transporterer strøm fra producenter til forbrugere. Det kan opdeles i:
Transmissionsnettet – elnettets “motorvej”, som forbinder landet internt og med udlandet. Det ejes og drives af Energinet og omfatter blandt andet 400 kV-stamnettet og større 132–150 kV-forbindelser. Storebæltsforbindelsen fra 2010 koblede Øst- og Vestdanmark sammen og mindskede prisforskelle, selvom kapaciteten fortsat er begrænset.
Distributionsnettene – regionale og lokale net, der leverer strøm det sidste stykke ud til husholdninger og virksomheder. De ejes af lokale netselskaber, som har monopol i hvert sit område og er reguleret af staten for at sikre rimelige og omkostningseffektive tariffer. Netselskabet har ansvar for drift, vedligehold og måling af forbrug. Som kunde kan man ikke vælge netselskab – det følger adressen.
Danmark er langt i omstillingen af elproduktionen. I 2023 kom 82,1 procent af den indenlandske elforsyning fra vedvarende energi. Vindkraft stod for 53,8 procent, biomasse for 16,4 procent, sol for 9,3 procent og biogas for 2,5 procent. Fossile brændsler spiller en stadig mindre rolle og bruges primært som reserve i perioder med spidsbelastning.
Den høje andel vedvarende energi betyder, at dansk elproduktion i dag er overvejende fossilfri. Danmark importerer og eksporterer el afhængigt af vind og vejr. Udlandsforbindelserne er derfor centrale for at balancere systemet og opretholde forsyningssikkerhed.
Vedvarende energi (VE) er energi fra kilder, der fornyer sig naturligt, fx vind, sol, vandkraft og bæredygtig biomasse. Fossilfri energi betyder, at energien ikke stammer fra kul, olie eller gas. Kernekraft betragtes som en fossilfri energikilde, da den ikke bruger fossile brændsler.
I Danmark produceres der ikke el fra kernekraft, og derfor bruges betegnelsen fossilfri energi sjældent. I Danmark taler man oftest om vedvarende energi, fordi vores energikilder – vind, sol, vand, biomasse og biogas – netop er vedvarende. Disse kilder kan også betegnes som fossilfri, mens el fra kul og gas stammer fra fossile brændsler.
Det er værd at huske, at "vedvarende" ikke nødvendigvis betyder nul udledninger i hele værdikæden – især når biomasse indgår. Begreberne angiver dog samlet set, at elsystemet bevæger sig væk fra fossile kilder.
Når strømmen er produceret, skal den sælges og leveres til kunderne. Elhandel i Danmark foregår på det fælles nordiske elmarked gennem elbørsen Nord Pool. Her fastsættes prisen hvert kvarter ud fra udbud og efterspørgsel. Producenter melder ind, hvor meget de kan levere til hvilke priser, og elleverandører køber ind på vegne af kunderne.
Det meste handles på day-ahead-markedet, mens intraday-markedet og regulerkraftmarkeder bruges til at håndtere ændringer tæt på driftstimen.
Elmarkedet kan overordnet deles i:
Danmark er koblet til det europæiske elmarked, så strømmen kan flyde derhen, hvor den gør mest nytte – så længe netkapaciteten tillader det.
Danmark er opdelt i to prisområder:
Opdelingen skyldes forskelle i netforbindelser og historisk systemstruktur. Selvom Storebæltsforbindelsen har forbedret sammenkoblingen mellem øst og vest, er kapaciteten fortsat begrænset. Derfor opretholdes to priszoner.
Priserne varierer mellem DK1 og DK2, især når:
For virksomheder med drift i både øst og vest kan det derfor være relevant at følge forskellene mellem DK1 og DK2.
Spotprisen fra elbørsen opdateres hvert kvarter. En typisk elregning består af:
For husholdninger udgør afgifter og tariffer en stor del af prisen. For erhvervskunder afhænger billedet af virksomhedstype og afgiftsregler.
Mange industrivirksomheder betaler reduceret elafgift på procesforbrug, og moms kan trækkes fra.
Fra 1. januar 2026 til udgangen af 2027 er elafgiften desuden politisk besluttet reduceret til EU’s minimumsniveau på 0,8 øre/kWh, hvilket især påvirker kunder, der ikke tidligere har været omfattet af den lave sats.
Derfor fylder spotpris og nettariffer normalt mere i erhvervskunders samlede pris.
Som elkunde er man altid kunde hos:
Siden 2003 har alle forbrugere haft frit leverandørvalg.
Når en virksomhed vælger elaftale, handler det typisk om:
Prisproduktet
Hvis virksomheden ønsker at kunne dokumentere el fra vedvarende energikilder, bruges oprindelsesgarantier. Garantierne viser, at der er produceret en tilsvarende mængde vedvarende energi som virksomhedens forbrug, selvom strømmen i nettet er en blanding. Det gør det muligt at dokumentere valg af energikilde i klimaregnskaber.