CO₂ har længe været betragtet som en af de væsentligste drivkræfter bag klimaforandringer. Men i takt med teknologiske fremskridt vokser interessen for at se CO₂ ikke kun som en belastning, men også som en potentiel ressource. Ved at opfange og genanvende CO₂ kan der opstå nye muligheder for at reducere udledninger og samtidig skabe værdi.
Store mængder drivhusgasser udledes i dag fra produktion af alt fra brændstoffer til tøj og medicin. Udledningerne bidrager til drivhuseffekten og forstærker klimaforandringerne. Samtidig peger forskningen på, at en del af den udledte CO₂ kan opfanges og anvendes i nye processer og produkter.
Her spiller CCU (Carbon Capture and Utilization) en central rolle. CCU dækker over teknologier, hvor CO₂ opfanges fra industrielle punktkilder eller direkte fra atmosfæren og anvendes som råmateriale i nye produkter. Det kan bidrage til at reducere mængden af CO₂ i kredsløbet – afhængigt af anvendelse og energikilde.
Metanol er et ofte fremhævet eksempel på, hvordan CO₂ kan anvendes som råstof. Ved at kombinere opfanget CO₂ med brint – eksempelvis produceret via elektrolyse baseret på vedvarende energi – kan metanol fremstilles som et alternativ til fossilt baseret metanol.
Metanol fungerer som mellemkomponent i produktionen af kemikalier, plast og brændstoffer. Der forskes i, hvordan metanol kan videreforarbejdes til mere komplekse molekyler, herunder syntetiske brændstoffer som grøn diesel og flybrændstof. Udviklingen er central for ambitionen om at reducere klimaaftrykket fra sektorer, hvor direkte elektrificering er vanskelig.
Flere steder i verden arbejdes der allerede med CCU-teknologier i større skala. På Island opfanger og omdanner industrivirksomheder CO₂ til metanol, og lignende initiativer er under udvikling i både Europa og Kina.
Forskningen undersøger også, hvordan CO₂ kan bindes i faste materialer, eksempelvis i kulstofbaserede fibre eller beton. I disse tilfælde kan CO₂ lagres i produkter over længere tid, hvilket kan reducere den samlede klimapåvirkning, afhængigt af anvendelsen.
Vattenfall deltager i partnerskaber, hvor CO₂ kombineres med brint for at producere syntetiske brændstoffer til blandt andet luftfart, som er en sektor med begrænsede alternativer til fossile brændsler.
CO₂ kan anvendes i produktionen af en række materialer. Når CO₂ bruges som input til polymerer og plast, kan det delvist erstatte fossile råstoffer i fx emballage og byggematerialer.
Inden for fødevareproduktion undersøges også anvendelser af CO₂. Visse mikroorganismer kan anvende CO₂ som kulstofkilde og producere protein, som efterfølgende kan anvendes til foder, gødning eller fødevareingredienser. Teknologien har rødder i rumforskning, men udvikles i dag med henblik på mere ressourceeffektive fødevaresystemer.
At betragte CO₂ som en ressource kan bidrage til nye løsninger i klimaindsatsen. Samtidig forudsætter udbredelsen af CCU-teknologier adgang til vedvarende energi og en reduktion i brugen af fossile brændsler.