I Norden spiller vandmagasiner en central rolle for elpriserne. I Danmark er billedet et andet: Her følger priserne i højere grad udviklingen i Europa – særligt Tyskland og gasmarkedet.
En varm sommer med masser af sol kan lyde som et ønskescenarie. Men i det nordiske elsystem kan vejret få stor betydning for elpriserne, hvor den hydrologiske balance spiller en central rolle. For danske virksomheder er billedet dog anderledes. Danmark er tæt koblet til det kontinentale europæiske elmarked, og elpriserne følger derfor ofte udviklingen i især Tyskland. Det rejser et centralt spørgsmål: Hvor stor betydning har den hydrologiske balance egentlig i Danmark?
Den hydrologiske balance viser, hvor meget vand der er tilgængeligt i det nordiske energisystem – i sne, jord og vandmagasiner – og er tæt knyttet til vandkraftproduktionen.
Meget nedbør og fyldte magasiner giver gode forudsætninger for produktion og kan presse priserne ned. Tørre perioder kan have den modsatte effekt. I lande som Norge og Sverige er den hydrologiske balance derfor en central faktor i elmarkedet.
Selv om Danmark er en del af det nordiske elmarked, er betydningen mere indirekte. Danmark har ikke vandkraft i samme omfang og er samtidig tæt forbundet med det europæiske elmarked. Over tid ligger elpriserne derfor ofte tæt på de tyske.
– I Danmark er elpriserne i høj grad påvirket af, hvad der sker på de kontinentale markeder, og hvad man kan importere. Derfor får den hydrologiske balance ikke samme direkte betydning som i de øvrige nordiske lande, siger Markus Skönby, analytiker hos Vattenfall. Så for danske virksomheder er det derfor andre forhold, der typisk er vigtigere.
En stor del af elproduktionen i Europa fastsættes ud fra gasfyret produktion, hvilket gør gaspriser centrale for elpriserne.
– Ofte er det gasfyret produktion, der sætter prisen på el i Europa. Derfor bliver udviklingen i gasmarkedet helt central for elpriserne, forklarer Markus Skönby.
Danmarks forbindelser til nabolande betyder, at prisudviklingen i især Tyskland spiller en central rolle.
En høj andel af vind- og solenergi betyder, at produktionen, og dermed priserne, i høj grad påvirkes af vejret. I sommerhalvåret kan høj solproduktion midt på dagen føre til meget lave priser.
Elpriser påvirkes også af udviklingen på de globale energimarkeder. Konflikten i Mellemøsten er et aktuelt eksempel. Hormuzstrædet, en central transportvej for en stor del af verdens olie og LNG, har været påvirket, hvilket har skabt usikkerhed om leverancer. Indtil videre har markedsreaktionen været mere afdæmpet end forventet. Priserne er steget, men udviklingen har været præget af afventen. Samtidig har lavere efterspørgsel fra blandt andet Kina øget fleksibiliteten på markedet. For Europa har det haft betydning, fordi konkurrencen om gas er steget. Ændringer i global efterspørgsel kan derfor påvirke gas- og elpriser. Og for danske virksomheder betyder det, at internationale energimarkeder er vigtige at følge.
Globale energimarkeder spiller også en rolle
I Norden er elmarkedet tæt knyttet til naturens variationer. Når vandkraft står for en stor del af elproduktionen, bliver vejret en vigtig faktor for både produktion og priser. Det betyder, at udviklingen i nedbør, sne og magasinfyldning får stor betydning for forventningerne på elmarkedet. Derfor analyseres den hydrologiske balance løbende af både energiselskaber og markedsaktører. I et elsystem med stigende elektrificering og mere vejrafhængig produktion bliver forståelsen af hydrologisk balance endnu vigtigere fremover.
Den hydrologiske balance er en vigtig del af forståelsen af det nordiske elsystem. Men for danske virksomheder er det sjældent én enkelt faktor, der afgør prisudviklingen.
Elpriserne formes i et samspil mellem vejr, brændselspriser og udviklingen på de europæiske og globale energimarkeder. Hvor vandmagasiner spiller en central rolle i dele af Norden, er det i Danmark i højere grad forhold som gaspriser, vindproduktion og forbindelsen til det kontinentale marked, der er afgørende.
For virksomheder betyder det, at et retvisende billede af elpriser kræver et bredere perspektiv. Det handler ikke kun om at følge en udvikling, men om at forstå, hvordan flere faktorer påvirker hinanden; fra vejret i Norden til energimarkederne globalt.