Blog | Vattenfall

Hvad sker der med CSRD og ESRS? | Vattenfall DK

Skrevet af Vattenfall | Jun 15, 2026 12:15:00 PM

EU’s arbejde med bæredygtighedsrapportering har taget en ny retning. Efter flere år med gradvist stigende krav er tempoet blevet sat ned. I et afsnit af Energy Plaza Podcast redegør Annika Ramsköld, bæredygtighedschef hos Vattenfall, for hvad den såkaldte Omnibus-pakke indebærer for CSRD og rapporteringsstandarderne ESRS – og hvorfor pausen ikke nødvendigvis betyder lavere ambitioner. I denne artikel sammenfatter vi samtalen og forklarer, hvad ændringerne betyder for virksomheder.

En pause for at forenkle

Omnibus er EU’s omfattende forenklingspakke, der ser på flere bæredygtighedsregler samtidig – herunder direktivet for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, CSRD. Formålet er at reducere den administrative byrde og samtidig styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.

En central del af pakken er den såkaldte “Stop the clock”-mekanisme, som sætter udrulningen
af CSRD på pause i to år for de virksomheder, der endnu ikke er omfattet. I perioden skal
erfaringerne fra de første rapporterende virksomheder evalueres.

– Det har vist sig, at det kræver et betydeligt administrativt arbejde at få rapporteringen på plads. Derfor ser man nu på, hvordan lovgivningen kan forenkles, og den administrative byrde reduceres, siger Annika Ramsköld i podcasten.

Kortere, tydeligere og mere fokuseret

EFRAG, den rådgivende organisation der udarbejder forslag til EU-Kommissionen, står bag udviklingen af ESRS. I deres seneste udkast er omfanget af standarderne reduceret markant, og antallet af rapporteringskrav er skåret ned.

Følgende ændringer foreslås, og derfor har de betydning:

Færre “kan” krav 
Ikke-bindende anbefalinger fjernes. Det mindsker fortolkning, reducerer tidsforbrug og mindsker risikoen for, at virksomheder bruger ressourcer på datapunkter uden reel styringsmæssig værdi.

Mindre gentagelse 
Generelle beskrivelser af værdikæde, risici og processer skal ikke længere gentages under hver delstandard. Det gør rapporterne mere overskuelige og lettere at sammenligne.

Større rum for professionel vurdering 
Mindre detailstyring giver virksomheder mulighed for at fokusere på det, der er mest væsentligt i deres egen forretning frem for at udfylde standardiserede tjeklister.

Forslaget præciserer også anvendelsen af den dobbelte væsentlighedsanalyse. Virksomheder skal fortsat vurdere både deres påvirkning af omverdenen og de finansielle risici, men analysen skal tage udgangspunkt i helheden og fordybes dér, hvor påvirkningen er størst.

Kravet om årlig opdatering erstattes af en mere fleksibel tilgang, hvor analysen kun skal revideres ved væsentlige ændringer f.eks. nye markeder, produkter eller ejerstrukturer.

Nye grænser for hvad der kræves

En anden væsentlig ændring er indførelsen af en proportionalitetsklausul. Den giver mulighed for at undlade visse oplysninger, hvis det vil være uforholdsmæssigt dyrt eller vanskeligt at indhente dem.

Klausulen har skabt debat. Nogle ser den som en nødvendig aflastning, mens andre frygter, at den kan føre til mindre gennemsigtig rapportering. Intentionen er dog, at den især skal lette byrden i komplekse værdikæder – samtidig med at virksomheder fortsat skal kunne dokumentere og begrunde deres valg.

– Det handler ikke om at sænke ambitionsniveauet, men om at fremtidssikre virksomhedernes konkurrenceevne gennem bæredygtige forretningsmodeller, siger Annika Ramsköld.

Nuværende status og næste skridt

Den 13. november vedtog Europa-Parlamentet sit forhandlingsmandat for ændringer af CSRD og CS3D. Dermed indledes trialogen, trepartsforhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, hvor de endelige formuleringer skal fastlægges.

De tre institutioners udgangspunkter er:

EU-Kommissionens forslag 
Tærskelværdi på 1.000 ansatte og over 50 millioner euro i omsætning. Forslaget skal harmonisere CSRD med CS3D og reducere antallet af omfattede virksomheder.

Rådets forhandlingsmandat 
1.000 ansatte og 450 millioner euro i omsætning for CSRD samt 5.000 ansatte og 1,5 milliarder euro for CS3D. Rådet støtter også Kommissionens linje om ikke at indføre et fælles EU-system for civilretligt ansvar.

Europa-Parlamentets forhandlingsmandat 
1.750 ansatte og 450 millioner euro i omsætning for CSRD samt samme tærskelværdier som Rådet for CS3D. Parlamentet deler også Kommissionens holdning om, at civilretligt ansvar skal håndteres nationalt.

Forhandlingerne forventes at fortsætte gennem 2026. Hvis der opnås enighed, kan en endelig beslutning falde mod slutningen af året, hvorefter medlemsstaterne skal implementere reglerne i national lovgivning. De opdaterede standarder forventes tidligst at træde i kraft i 2027.

Indtil da gælder de nuværende krav for de virksomheder, der allerede er omfattet af CSRD. For mange virksomheder bliver de kommende år derfor en periode med både venten og forberedelse – med fokus på at opbygge robuste processer, sikre datakvalitet og stå klar til et rapporteringslandskab, der bliver enklere i formen, men fortsat tydeligt i sine krav om gennemsigtighed.

 

Hvad er Omnibus I?

Omnibus I er den første af flere regelforenklingspakker fra EU-Kommissionen med det formål at reducere administrative byrder i EU-lovgivningen. Pakken har særligt fokus på bæredygtighedsrapportering og omfatter blandt andet:

CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive
EU’s direktiv for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, som erstatter det tidligere NFRD.

ESRS – European Sustainability Reporting Standards
De fælles rapporteringsstandarder, der fastlægger hvordan virksomheder rapporterer efter CSRD.

CS3D – Corporate Sustainability Due Diligence Directive
EU-forslag om fælles krav til virksomheders due diligence-processer i værdikæden.

EU-taksonomien
Klassifikationssystem, der definerer hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som bæredygtige.

CBAM – Carbon Border Adjustment Mechanism
EU’s CO₂-grænsetilpasningsmekanisme, som stiller klimakrav til importerede varer med høj udledning.