Hvad er egentlig god elkvalitet? | Vattenfall DK

Det kan virke mærkeligt at tale om el som værende af bedre eller dårligere kvalitet. Enten har man strøm – eller også har man det ikke. Så enkelt er det dog ikke. Dårlig elkvalitet kan give en række problemer for slutkunden. Fredrik Carlsson, forskningschef for elnet hos Vattenfall, forklarer.

– Dårlig elkvalitet mærkes sjældent, fordi kvaliteten generelt er høj. Et klassisk eksempel er, når lamper i en bolig pludselig begynder at blinke eller flimre. Mange tror, det er en strømafbrydelse på vej, men ofte er det blot en midlertidig spændingsforstyrrelse.

Regulerede krav til elkvalitet

God elkvalitet betyder kort sagt, at kunden får en stabil levering af elektricitet, som samtidig lever op til en række minimumskrav. I Sverige er kravene fastsat i elloven og i Energimarknadsinspektionens forskrifter (Ei). Disse reguleringer standardiserer, hvad der anses som god elkvalitet.

– Spændingen må maksimalt variere med ±10 procent for at blive betragtet som acceptabel. Ligger spændingen inden for dette interval, påvirker variationerne ikke udstyr og bemærkes derfor sjældent.

Normalt varierer spændingen kun ganske lidt, men det er vigtigt med en vis margin – ikke mindst for maskinproducenter, som skal vide, hvilke spændingsintervaller deres udstyr skal kunne fungere inden for.

Elnetselskaber arbejder løbende på at forbedre elkvaliteten. Luftledninger udskiftes i stigende grad med kabler for at reducere risikoen for problemer ved storme, nedfaldne træer eller lynnedslag. Nogle steder anvendes automatiske genindkoblingssystemer for at forkorte afbrydelsestiden.

Kan føre til dyre driftsstop

Det er vanskeligt at opgøre præcist, hvad dårlig elkvalitet koster samfundet, men i Europa anslås omkostningerne til over 1.500 milliarder kroner årligt. Heraf står industrien for omkring 90 procent.

– Ofte handler det om spændingsfald, hvor underspændingsbeskyttelse kobler dyrt udstyr fra for at undgå skader. Det kan føre til store omkostninger – ikke kun i form af reparationer, men især i form af lange produktionsstop.

I procesindustrien kan selv korte spændingsdyk medføre stop på flere timer eller dage, hvis kritisk udstyr kobler fra. Et stålværk kan for eksempel risikere skader på både materialet og udstyret, hvis kølingen af det flere tusind grader varme stål stopper.

Hvor der ikke findes beskyttelse mod over- eller underspænding, kan udstyr påvirkes på flere måder:

• overspænding kan ødelægge komponenter
• udstyr kan få kortere levetid
• udstyrets præstation kan blive forringet

Risiko for fejl i driften

Kortvarige spændingssænkninger giver ofte den største negative påvirkning af udstyr – særligt for varvtalsstyrede motorer, reguleringsudstyr og kontaktorer.

Kontormiljøer påvirkes derimod sjældnere:

• glødepærer kan flimre kortvarigt
• moderne LED- og lavenergipærer påvirkes sjældent
• computere og andet kontorudstyr med batterier mærker som regel ingenting

Spændingsforstyrrelser kan opstå både i elnettet og i kundens eget anlæg. For at blive klassificeret som en strømafbrydelse skal en afbrydelse vare mere end tre minutter. Kortere hændelser betragtes som forstyrrelser.

Hvor skal en kunde henvende sig ved problemer?

Hvis problemet opstår i kundens eget anlæg, bør det udbedres, da det kan påvirke både energiforbrug, effektivitet og udstyrets levetid. Hvis en maskine for eksempel skaber overtoner, kan det afhjælpes med filtre. Det er også muligt at investere i batteribackup (UPS) for at håndtere spændingsfald og korte afbrydelser.

– For kontorer og datacentre kan UPS være en god løsning. I procesindustrien er det ofte for dyrt i forhold til, hvor få forstyrrelser der normalt forekommer.

Foto: Jennie Pettersson