Prisen på elektricitet bestemmes af en række faktorer. Vejret, prisen på andre energiråvarer, valutakurser og transmissionskapacitet spiller alle en rolle. Prisen fastsættes på den nordiske elbørs Nord Pool og bestemmes af, hvor meget det koster at producere den sidste kilowatt-time, der er nødvendig for at dække efterspørgslen.
Sveriges elsystem er sammenkoblet med flere andre europæiske lande og påvirkes af prisudviklingen i dem. Der går elkabler fra Sverige til Norge, Danmark, Finland, Litauen, Polen og Tyskland. Vi er også forbundet med resten af Europa via disse landes forbindelser, så prisen påvirkes i sidste ende af udbuddet og efterspørgslen efter elektricitet på hele det europæiske marked. Større efterspørgsel og/eller mindre udbud af elektricitet giver højere priser, og omvendt giver mindre efterspørgsel og/eller større udbud en lavere pris. Her er de faktorer, der påvirker:
Faktorer, der påvirker udbuddet
- Vejret: Vejret har indflydelse på alle former for elproduktion, selv atomkraft. Vindkraft afhænger af, hvor og hvor meget det blæser. Solenergi afhænger af solens styrke og antallet af solskinstimer. Vandkraft påvirkes af snesmeltning, nedbør og niveauet i reservoirerne. Kernekraft påvirkes også af vejret, da den er afhængig af store mængder kølevand, der cirkulerer fra floder og oceaner. Hvis det bliver for varmt, kan det ikke køle reaktorerne effektivt, og det kan heller ikke frigives af miljømæssige årsager (som det f.eks. var tilfældet i Frankrig under hedebølgen i sommeren 2022).
- Vedligeholdelse af kernekraftværker: Alle kernekraftværker skal lukkes ned fra tid til anden for rutinemæssig service og vedligeholdelse. Disse nedlukninger, som nogle gange kan vare i flere måneder, har en betydelig indvirkning på priserne, fordi hver atomreaktor står for så stor en del af elproduktionen. I Sverige er der i alt seks atomreaktorer fordelt på tre atomkraftværker, som tilsammen står for 30 procent af Sveriges elproduktion. Prisen påvirkes også af vedligeholdelsesstop på atomkraftværker i resten af Europa.
- Transmissionskapacitet: Udbud og pris påvirkes af transmissionskapaciteten mellem nabo elområder. Sverige har fire elområder, som er forbundet med hinanden og med en række elområder i resten af Europa. For eksempel er elområde 1 i Nordsverige forbundet med elområde 2 i Sverige, elområde 4 i Norge og med Finland. Elområde 4 i Sydsverige er forbundet med elområde 3 i Sverige, elområde 2 i Danmark og elområder i Tyskland, Polen og Litauen. Hvis transmissionskapaciteten var ubegrænset, ville prisen være den samme i alle nabo elområder, da billigere elektricitet i det ene område ville blive overført til det andet og udjævne både udbud og pris. Men hvis der ikke er tilstrækkelig transmissionskapacitet, vil elprisen blive bestemt af den dyreste el, der bruges i området. Det er ofte tilfældet for Sveriges to sydligste elområder, 3 og 4, som har en lavere egenproduktion end elområde 1 og 2, mens elforbruget er større der.
- Tilgængelighed af brændsel til elproduktion: I Sverige produceres 98 procent af elektriciteten fra fossilfrie kilder som vandkraft, kernekraft, vindkraft og solceller. Men i andre lande produceres der mere elektricitet fra fossile brændstoffer som naturgas og kul. Mangel på disse råstoffer fører til højere priser på den elektricitet, der produceres der. Og fordi vores elsystemer er indbyrdes forbundne, påvirkes de i Sverige også af højere priser.
- Forsyning i nabolande og elområder: Da det svenske elsystem er sammenkoblet med andre europæiske lande, påvirkes vi af forsyningssituationen der. Sverige har et overskud af el og eksporterer omkring 30 procent af al produceret el, hvilket påvirker priserne her. Det omvendte sker sjældent, men på nogle få ekstremt kolde dage om vinteren kan der forekomme import.
Faktorer, der påvirker efterspørgslen
- Vejret: I sommermånederne falder efterspørgslen efter elektricitet normalt, da der kræves mindre elektricitet til opvarmning. Men i ekstrem varme kan efterspørgslen efter elektricitet stige på grund af øget behov for aircondition og køling. Efterspørgslen er størst i kolde perioder om vinteren.
- Tilgængelighed og pris på alternative energikilder: Elbil eller bil med fossilt brændstof? Opvarmning med elektricitet eller andre energikilder? Tilgængeligheden af og prisen på alternative energikilder påvirker også efterspørgslen.
- Fleksibilitet: Selvom spotprisen (dvs. den pris, som elselskaberne køber elektricitet til på Nord Pool-elmarkedet) varierer meget i løbet af dagen, er der ikke megen fleksibilitet til at bruge elektricitet, når den er billigst. Manglende fleksibilitet i elforbruget i løbet af dagen lægger større pres på elsystemet, når priserne er høje, hvilket presser priserne endnu mere op.
Andre faktorer, herunder politiske instrumenter
- Selve prismodellen: Prisen på elektricitet bestemmes dagligt på en europæisk auktion. Den anvendte prismodel kaldes marginal prisfastsættelse og betyder, at prisen bestemmes af det sidste bud, der udligner udbud og efterspørgsel. Selvom meget af den elektricitet, der handles, kommer fra billigere kilder som f.eks. vandkraft, betyder det, at dyrere kilder, der indgår i elektricitetsmikset, vil drive den endelige pris.
- Handel med udledningsrettigheder: EU har en ordning for handel med udledningsrettigheder, som også dækker energisektoren. Organisationer må ikke udlede mere kuldioxid, end de har fået tildelt kvoter til. Hvis de vil udlede mere, skal de købe kvoter fra andre aktiviteter, der udleder mindre. Hvis forsyningen af brændstoffer med lavt kulstofindhold, som f.eks. naturgas, afbrydes, og der i stedet skal bruges brændstoffer med højt kulstofindhold, som f.eks. kul, vil det drive kvoteprisen op.
- Omkostninger til elcertifikater: En del af den pris, som brugerne betaler, er omkostningerne til elcertifikater, som er et middel til at omdirigere produktionen til mere vedvarende elektricitet. Producenter af vedvarende energi får tildelt elcertifikater, som de derefter kan sælge, mens producenter af ikke-vedvarende energi skal købe elcertifikater for at kompensere for deres produktion af "beskidt" elektricitet. Elcertifikater udstedes af regeringen. En stigende andel af vedvarende elektricitet har ført til en stigning i antallet af udstedte certifikater, hvilket igen reducerer deres pris.
- Valutakurser: Da el handles på en fælles nordisk elbørs og prissættes i euro, påvirker den svenske krones udvikling i forhold til euroen prisen. Hvis euroen styrkes i forhold til kronen, betyder det en højere elpris, og omvendt, hvis euroen svækkes, falder elprisen.