Flytransport står for omkring 2,5 procent af verdens samlede CO₂-udledninger. Bortset fra et midlertidigt fald under Covid-19-pandemien er udledningerne fortsat stigende. Sammen med sektorer som skibsfart og stålproduktion er luftfarten blandt de mest udfordrende områder at omstille til fossilfri drift. Samtidig sker der i disse år både teknologiske og regulatoriske fremskridt, som på længere sigt kan ændre luftfartens klimaaftryk.
Mange virksomheder er afhængige af flyrejser og luftfragt for at kunne drive deres forretning. Et skifte til fossilfri flybrændstoffer vil derfor ikke kun få betydning for luftfartssektoren, men også for virksomheder, der arbejder systematisk med bæredygtighedsmål og rapportering. I dag peger flere teknologiske spor på mulige veje frem, herunder biobrændsler, batterier, brint og elektrofuels.
Biobrændsler er i dag den mest umiddelbart tilgængelige løsning for luftfarten. Klimaeffekten afhænger dog i høj grad af råmateriale og produktionsmetode. Vattenfall og partnere i First Movers Coalition har forpligtet sig til at støtte biobrændsler, der reducerer udledningen af drivhusgasser med mindst 85 procent sammenlignet med fossile brændsler.
De mest bæredygtige råvarer er restprodukter, som ikke konkurrerer med fødevareproduktion, f.eks. halm og brugt madolie. Samtidig er mængden af bæredygtig biomasse begrænset, hvilket betyder, at biobrændsler ikke alene kan erstatte alle fossile flybrændstoffer.
Batteridrevne fly vurderes som en mulig løsning på korte distancer. I Sverige planlægges den første regulære elektriske flyforbindelse mellem Gotland og Stockholm i 2028. Samme år forventer virksomheden Heart Aerospace at kunne certificere deres ES-30-fly med en rækkevidde på op til 200 kilometer.
Brint betragtes som en af de mest lovende løsninger for længere flyvninger. Verdens første brintdrevne fly blev bygget i 1989 i Rusland, men teknologien er endnu ikke kommercielt moden.
Fossilfri brint produceres ved elektrolyse af vand ved hjælp af elektricitet fra fossilfri energikilder. Brinten kan anvendes direkte i gasturbiner eller i brændselsceller, hvor den kemiske energi omdannes til elektricitet ombord på flyet.
Overgangen til brint kræver fortsat betydelig teknologisk udvikling samt ny infrastruktur i både fly og lufthavne. Vattenfall samarbejder med Airbus og andre aktører om at udvikle fremtidig brintinfrastruktur i Sverige og Norge.
En central udfordring er, at brint fylder mere end konventionelle brændsler. Selvom energitætheden pr. vægtenhed er høj, er energitætheden pr. volumen lav – også i flydende form. Det betyder, at samme energimængde kræver mere plads. Airbus undersøger derfor blandt andet løsninger, hvor brint lagres i flyets vinger.
Elektrofuels, også kaldet e-fuels, fremstilles ved at kombinere fossilfri brint med indfanget CO₂. Brændslerne kan anvendes direkte i eksisterende fly eller iblandes biobrændsler uden behov for ændringer af fly eller infrastruktur.
Ifølge Mikael Nordlander, udviklingschef for Vattenfalls industrisamarbejder, nærmer teknologien sig praktiske demonstrationer:
– Jeg tror, vi vil se de første fly, der anvender elektrofuels, i test omkring 2030.
EU-initiativet ReFuelEU Aviation stiller krav om stigende andele af bæredygtige flybrændsler (SAF) fra 2025 og frem. Målet er, at 70 procent af flybrændstoffet i 2050 skal være SAF, herunder 35 procent syntetiske brændsler.
Samtidig udfases gratis CO₂-kvoter til luftfarten frem mod 2026. Reguleringerne bidrager til at accelerere omstillingen mod fossilfri flytransport og øger presset på både flyselskaber og deres kunder.
Fossilfri flybrændsler er i dag dyrere end fossile alternativer, og brændstof udgør en væsentlig del af flyselskabernes samlede omkostninger. Hvis omkostningerne fordeles på passagererne, kan prisstigningerne dog begrænses. På længere sigt kan priserne falde i takt med teknologisk modning og opskalering.
Mikael Nordlander peger samtidig på de bredere samfundsøkonomiske konsekvenser ved fortsat brug af fossile brændsler:
Der findes studier, der viser, at op mod en femtedel af den globale økonomi risikerer at blive alvorligt påvirket af klimaskader frem mod 2050, hvis udviklingen fortsætter. Fossile brændsler afspejler ikke disse omkostninger.
Kilde: The Edit – The future of flight: How to make aviation fossil-free