EU vil mindske virksomhedernes administrative byrde uden at ændre de overordnede klimamål. Nu foreslår EU-Kommissionen en omfattende forenkling af reglerne for bæredygtighedsrapportering. For virksomheder i Danmark og resten af EU kan det betyde mindre detaljeret rapportering, men fortsat stort fokus på klima, energi og forretningsrisici.
Den 6 maj 2025 præsenterede EU-Kommissionen et forslag til reviderede standarder for bæredygtighedsrapportering, ESRS. Forslaget er en del af den såkaldte Omnibus I-pakke og har til formål at gøre rapporteringen mere proportional og anvendelig.
Samtidig ligger EU’s overordnede klimaambition fast. Målet om klimaneutralitet i 2050 og tilpasningen til Parisaftalen ændres ikke. Det, der foreslås, er først og fremmest en ny måde at prioritere, hvilken information virksomheder skal rapportere.
En af de største ændringer er, at antallet af obligatoriske datapunkter foreslås reduceret med omkring 50 procent sammenlignet med de nuværende ESRS-standarder fra 2023.
Klima rapporteres fortsat inden for ESRS E1 og omfatter klimapåvirkning i form af udledninger, klimarisici – både fysiske risici og omstillingsrisici – samt energiforbrug og energimiks.
Tyngdepunktet flyttes fra omfattende beskrivelser til mere fokuseret og beslutningsrelevant information. På klima- og energiområdet betyder det, at virksomheder fortsat skal rapportere om eksempelvis udledninger, energiforbrug og klimarelaterede risici, men med færre detaljerede tekster og supplerende redegørelser.
Formålet er, at rapporteringen i højere grad skal afspejle det, der faktisk er vigtigt for virksomheden og for investorer.
En vigtig præcisering er, at virksomheder kun skal rapportere om det, der vurderes som væsentligt efter en gennemført dobbelt væsentlighedsvurdering i henhold til ESRS 1. Hvis klima ikke er væsentligt for virksomheden, skal detaljeret klimarapportering ikke være påkrævet.
Virksomheder, der rapporterer om en klimarelateret omstillingsplan, skal fortsat relatere den til EU’s klimamål. En vigtig nyhed er, at hvis virksomhedens mål ikke er forenelige med 1,5-gradersmålet, skal det fremgå åbent og forklares. Det er ikke et nyt krav om ambitionsniveau, men et tydeligere krav om transparens og sammenlignelighed.
Energirapporteringen bevarer også sin centrale rolle i de nye standarder. Virksomheder skal fortsat rapportere deres samlede energiforbrug og vise, hvordan energimikset fordeler sig mellem fossile, vedvarende og nukleare energikilder.
For energiintensive virksomheder og sektorer med stor klimapåvirkning fastholdes desuden mere detaljerede krav til rapportering om fossil energianvendelse. Samtidig foreslås reglerne gjort tydeligere og lettere at anvende. Det gælder blandt andet beregningsprincipperne for indkøbt el og endeligt energiforbrug, som skal præciseres.
En anden ændring handler om, hvordan virksomheder definerer grænserne for rapportering af drivhusgasudledninger. Forslaget præciserer, at både finansiel kontrol og operationel kontrol kan anvendes som grundlag i tråd med international praksis efter GHG-protokollen. Det kan få praktisk betydning for koncerner med komplekse værdikæder, joint ventures eller leasingmodeller, hvor den nuværende rapportering ofte opleves som vanskelig at håndtere.
Samtidig fastholdes kravet om at rapportere de finansielle effekter af klimarelaterede risici og muligheder. Her åbner forslaget dog for større fleksibilitet, fordi estimater og intervaller udtrykkeligt tillades.
Selv om forslaget er relativt nyt, er det allerede blevet kommenteret af en række centrale aktører. EU-institutioner og standardsættere beskriver forslaget som en nødvendig forenkling, der skal forbedre proportionalitet og efterlevelse uden at udhule kravene til relevans, sammenlignelighed eller investorbeskyttelse.
Flere revisions- og rådgivningsvirksomheder byder mindre kompleksitet velkommen og vurderer, at rapporteringen i højere grad bliver håndterbar på ledelsesniveau.
ESG- og regelværksanalytikere peger samtidig på, at forenklingen snarere kan styrke rapporteringens kvalitet ved at fokusere på det væsentlige.
Samlet set er kommentarerne præget af en positiv vurdering af den reducerede administrative byrde kombineret med et tydeligt budskab om, at forenkling ikke betyder lavere klima- eller energirelaterede ambitioner.
Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, kan bæredygtighedsrapporteringen blive mindre teknisk tung og mere strategisk orienteret.
For danske virksomhedsledelser vil det sandsynligvis betyde, at fokus i højere grad flyttes til, hvordan klima- og energispørgsmål påvirker investeringer, konkurrenceevne og forretningsrisici, frem for omfattende detaljrapportering.
Forslaget skal nu behandles i EU’s formelle proces. Hvis det godkendes uden større ændringer, kan de reviderede ESRS-regler begynde at gælde for regnskabsår, der starter den 1. januar 2026, med mulighed for frivillig anvendelse allerede i 2025.