En mandag i slutningen af april 2025 gik strømmen i næsten hele Den Iberiske Halvø. Spanien, Portugal og dele af Frankrig var uden elektricitet i flere timer. Afbrydelsen berørte over 60 millioner mennesker og påvirkede alt fra transport til samfundskritiske funktioner. Hændelsen regnes som det største elafbrud i Europa i 20 år og har ført til en omfattende europæisk undersøgelse.
Det, der begyndte som en lokal forstyrrelse i det spanske transmissionsnet, spredte sig hurtigt på tværs af landegrænser. I takt med at frekvensen i elnettet begyndte at variere, opstod der såkaldte oscillationer, kraftige udsving i spænding og frekvens, som kan få produktionsanlæg til automatisk at koble fra for at beskytte sig selv. Resultatet blev en kædereaktion af frakoblinger og et omfattende elafbrud.
De europæiske transmissionsnet er normalt opbygget med flere sikkerhedssystemer, der skal forhindre, at lokale fejl spreder sig. I dette tilfælde fungerede beskyttelsen dog ikke som planlagt. Undersøgelsen ser nu nærmere på, hvorfor nogle af de tiltag, der skulle have stoppet spredningen, ikke fik den tilsigtede effekt.
Efter et så omfattende elafbrud kræver EU’s regelsæt, at der nedsættes et uafhængigt ekspertpanel. Panelet består af omkring 45 eksperter fra transmissionssystemoperatører, tilsynsmyndigheder og det europæiske samarbejde Entso-E. Deres opgave er at analysere hele hændelsesforløbet, fastslå årsagerne og komme med anbefalinger til, hvordan lignende situationer kan undgås i fremtiden. Arbejdet ledes af repræsentanter fra lande, der ikke blev berørt af afbrydelsen, for at sikre en objektiv gennemgang.
Analysen handler ikke kun om teknik, men også om ansvarsfordeling og regulering. Netselskaberne har pligt til at opretholde forsyningssikkerheden og tilpasse deres driftssikkerhedsanalyser til et elsystem i forandring. Et centralt spørgsmål er, hvor godt forskellige anlæg, både kraftværker og nyere teknologier som batterier og ladeinfrastruktur, kan blive ved med at være tilsluttet under forstyrrelser.
Selvom Danmark ikke blev direkte berørt af hændelsen, viser elafbruddet, hvor tæt forbundet de europæiske elsystemer er. Det danske elnet er en del af det fælles europæiske synkronområde og er koblet til både Norden og det kontinentale Europa. Det betyder, at forstyrrelser i ét land i princippet kan påvirke andre selv over store afstande.
Samtidig står Danmark over for mange af de samme udviklinger som resten af Europa: øget elektrificering, flere vedvarende energikilder og nye typer elforbrug, som stiller større krav til stabilitet og drift. For danske virksomheder understreger hændelsen derfor vigtigheden af et robust elsystem og behovet for løbende at tilpasse både infrastruktur og drift til et mere komplekst energilandskab.
Det europæiske elnet er et af verdens mest avancerede, men hændelsen viser, at selv robuste systemer kan blive sårbare, når kompleksiteten øges. Undersøgelsens konklusioner vil være vigtige for hele Europas energisektor. Erfaringerne kan bidrage til at styrke modstandsdygtigheden og reducere risikoen for lignende hændelser i fremtiden.