Det er afgørende for virksomheder at arbejde struktureret med bæredygtighed – ikke kun af hensyn til klimaet, men også for at sikre deres position i fremtidens værdi-kæder. I dag stiller mange større virksomheder markant højere krav til deres leverandørers klimaindsats, og virksomheder, der ikke følger med, risikerer at blive valgt fra.
Selvom bæredygtighed ikke altid fylder i hverdagen hos små og mellemstore virksomheder, er der klare fordele ved at komme i gang. Udfordringen er ofte, at indsatsen kan virke uoverskuelig, når processer, energiforbrug og materialer alle skal vurderes og forbedres. Her er fem grundlæggende skridt, der giver et klart udgangspunkt og hjælper jer med at reducere jeres klimaaftryk på en overskuelig måde.
Start med en ærlig og systematisk gennemgang af, hvor jeres væsentligste miljøpåvirkning opstår. For mange virksomheder ligger den primært inden for tre områder.
Transport: Analysér ruter, brændstofforbrug og muligheder for elektrificering eller andre mere klimavenlige løsninger.
Energiforbrug: Kortlæg det samlede forbrug og andelen af dokumenterbart fossilfri energi. Undersøg potentialet for energieffektivisering.
Materialer: Se på CO₂-aftrykket fra indkøbte materialer og overvej mere bæredygtige alternativer eller leverandører med verificerede miljødata.
Når udgangspunktet er kendt, bliver det muligt at opstille realistiske og målbare reduktionsmål.
Fastlæg både korte og langsigtede mål, for eksempel årlige reduktioner over en femårig periode. Involvér medarbejderne i arbejdet, fælles ejerskab gør løsningerne mere robuste i praksis. Sørg samtidig for løbende opfølgning, så fremskridt kan dokumenteres og justeres undervejs.
En stor del af virksomhedens samlede klimaaftryk ligger ofte hos leverandørerne og indgår som scope 3-udledninger.
Tag dialogen med leverandørerne for at få indsigt i deres påvirkning og identificere fælles forbedringsmuligheder. Ved at arbejde med fælles mål og klare forventninger kan bæredygtighed løftes mere effektivt gennem hele værdikæden.
Kunder – både B2B og B2C – stiller i stigende grad krav til bæredygtighed.
Ved at forstå kundernes forventninger kan I udvikle løsninger, der både er konkurrencedygtige og mere klimavenlige. Samarbejde og videndeling med kunderne kan samtidig åbne for nye måder at reducere miljøpåvirkningen på.
Partnerskaber kan accelerere bæredygtighedsarbejdet betydeligt.
Samarbejd med aktører, der deler jeres ambitioner. Fælles initiativer kan skabe bedre resultater, reducere risici og styrke virksomhedens position i markedet.